Udvidede øvelser på vej

Øvelse 3 (kørsel uden for tættere bebygget område)

I øvelse 3 skal du lave de her manøvrer. De laves uden for tættere bebyggede områder:

• Placering under ligeudkørsel
• Hastighed under ligeudkørsel
• Kørsel forbi holdende køretøjer, gående mv.
• Møde
• Kørsel foran eller efter andre
• Overhaling
• Kørsel på motorvej.

På veje uden for tættere bebyggede områder skal du køre på forskellige veje, hvor kørebanebredde og vejforløbet er forskelligt, så der både er stejle bakker og skarpe vejsving. Når du kører, skal du lære at placere dig i den rigtige bane, hvis der er flere vejbaner. Du skal kunne holde en given hastighed, når du kører ligeud. Du skal også kunne køre forbi holdende køretøjer eller fodgængere, ligesom du skal kunne køre foran eller efter andre. Når du møder modgående køretøjer, skal du kunne køre forbi, ligesom du skal kunne overhale sikkert og selv lære at reagere hensigtsmæssigt, når du selv bliver overhalet. Derudover skal du kunne køre ind på og ud fra motorvej. Hvis du bor et sted, hvor der ikke er motorvej, vil du lære motorvejskørsel på lange vejbaner, hvor du både lærer at accelerere og bremse.

Placering under ligeudkørsel

Brug den erfaring, du har fra øvelse 1 om at placere dig i vognbanen, når du kører ligeud.

Hastighed under ligeudkørsel

Brug den erfaring, du har fra øvelse 1 om at vælge den bedste hastighed, når du kører ligeud. Vær dog opmærksom på hastigheden, når du kører i skarpe sving eller på stejle bakker.

Kendskab til risikoforhold

Du skal især være opmærksom på:

• En lastbil med påhængs- eller sættevogn kan hurtigt sakse, hvis du bremser. Det sker især, hvis det er glat eller fedtet føre, hvis bremserne blokerer, hvis du kører ned ad bakke, eller hvis lasten er fordelt forkert.
• Hvis du kører op ad bakke i glat føre, kan de trækkende hjul komme i spin, og det øger risikoen for, at du skrider ud.
• Det er nemt at undervurdere din egen hastighed, og hvor skarpe vejsving er.
• Store køretøjer har ringere køreegenskaber end fx personbiler, fordi de tit har en høj opbygning og last, der kan gøre, at bilens tyngdepunkt ligger højere end for en bil. Det gør, at den er mindre stabil og derfor har risiko for at vælte i sving.
• Du kan fejlbedømme vejgrebet, især i vejsving, når det er glat eller fedtet føre.
• Forkert dæktryk, slidt dækmønster eller forkert belæsning, der kan nedsætte vejgrebet.
• Hvis du er træt, og hvis du er påvirket af spiritus eller narkotika.
• Hvis du drejer kraftigt på rattet – især hvis du kører med høj hastighed.
• Hvis du er uopmærksom.

Orienterings- og manøvrefærdigheder

Sådan orienterer du dig:

• Se efter bump, og kør meget langsommere end det, der står på skiltene.
• Vær opmærksom på vejsving eller bakker, der nedsætter oversigten og skjuler eventuelle hindringer. Det kan fx være langsomme køretøjer som cykler eller fodgængere.
• Hold øje med skarpe vejsving, der kræver et særlig godt vejgreb.
• Vær opmærksom ved jernbaneoverkørsler forude, hvor der er dårlig oversigt.
• Vær opmærksom ved kørebanebelægning, der har lav friktion, og hvor du har nedsat vejgreb. Det er fx på grusveje eller brosten.
• Læg mærke til vejbump, der er lavet for at sænke hastigheden.
• Hold øje med hindringer i din egen vognbane. Det kan være parkerede køretøjer, trafikanter, der kører foran dig, eller fodgængere, der krydser vejen.
• Vær opmærksom på vejrforhold, der kan nedsætte dit udsyn. Det kan fx være, hvis du bliver blændet af solen, hvis det regner, eller det er tåget. Glat og fedtet føre nedsætter vejgrebet, og derfor bør du også være opmærksom på det.

Kørebanestriber

Der findes flere tavler, der viser kørebaner. Det er godt at kende dem. Det er:

• Rumlestriber (S18). Det er de smalle striber på tværs af kørselsretningen, der larmer, hvis du kører over dem. Hvis der er rumlestriber, skal du være særlig opmærksom.
• Bump (S32). Det er de kvadratiske felter på tværs af vejen, der viser, at her er et bump.

Færdselstavler

Der er nogle færdselstavler, som er gode at kende. Det er:

• Lokal hastighedsbegrænsning (C55), der viser den højeste tilladte hastighed, du må køre på strækningen. Tavlen kan være en elektronisk tavle.
• Ophør af lokal hastighedsbegrænsning (C56).
• Ophør af forbud (C59). Den ophæver også lokal hastighedsbegrænsning.
• Mindste hastighed (D55), som viser, at du ikke må køre langsommere end det, tavlen viser. Den strækning, som reglen gælder på, kan være vist på en undertavle (U2).
• Ophør af mindste hastighed (D56).
• Tættere bebygget område (E45) viser bl.a. den generelle hastighedsgrænse på 50 km/t.
• Ophør af tættere bebygget område (E56) viser, at hastigheden på 50 km/t. ikke gælder mere.
• Anbefalet hastighed (E39) viser, at vejen ikke er egnet til at køre på med højere hastighed end den, der står på skiltet. Den strækning, som det gælder, kan være vist på en undertavle.
• Anbefalet hastighed ophører (E40).

Færdselstavler

Der findes også færdselstavler, der siger noget om vejens overflade:

• Glat vej (A31) viser, at kørebanen kan være unormalt glat. Årsagen til det kan stå på en undertavle, fx ”Glat i vådt føre” (UA31).
• Ujævn vej (A37) advarer om, at der er farlige ujævnheder i vejen.
• Løse sten (A37) advarer om, at der er stor fare for stenslag.
• Farlig rabat (A35) betyder, at rabatten kan være farlig. Årsagen kan stå på en undertavle, fx ”Blød rabat” eller ”Høj kant”.
• Bump (A36) viser, at der er bump forude, så du skal sænke farten.
• Område med fartdæmpning (E33).
• Ophør af område med fartdæmpning (E54).

Færdselstavler

Der findes færdselstavler, der siger noget om, hvordan vejen forløber:

• Vejsving (A41,1-2 og 42,1-2) advarer om, at der kommer henholdsvis farlige højresving eller farlige venstresving, og at der kan være flere farlige sving efter hinanden.
• Hastighedsangivelse (UA41), der viser den hastighed, du kan køre gennem svinget med.
• Kantafmærkningspæle (N41), kantafmærkningsplader (N42) og retningspile (O41-O42), der forstærker markeringen af fx vejsving.
• Stejl nedkørsel (A46,1).
• Stejl stigning (A46,2).
• Indsnævret vej (A43,1-3).

Færdselstavler

Ved jernbaneoverkørsler kan der være forskellige færdselstavler, der er gode at kende:

• Anden fare (A99) med undertavlen ”Spor” viser, at der er spor, der krydser vejen. Her advarer personale med flag, signallygte eller på anden måde, når et tog nærmer sig.
• Jernbaneoverkørsel uden bomme (A72), der advarer om, at der er en jernbaneoverkørsel forude. Den kan evt. have en undertavle som fx ”Se efter tog” (UA72) eller ”Forvarsling for stop” (UB11,1).
• Jernbanekørsel med bomme (A73) advarer om jernbaneoverkørsel forude.
• Stop (B13), der viser, at kørende skal stoppe, før de kører over jernbanesporet.
• Varsling af elektrificeret bane (UA73).
• Afstandsmærker (A75), der viser afstanden til jernbaneoverkørslen. Den er ofte tredelt, så den tæller ned til overkørslen.
• Krydsmærker for enkeltsporet eller flersporet jernbaneoverkørsel (A74,1-2). Det sættes umiddelbart foran jernbaneoverkørslen.
• Rødt blinksignal ved jernbaneoverkørsel (Z72,2). Der kan evt. også være en klokke og bom. Signalet fortæller, at du skal standse før stoplinjen eller i sikker afstand til sporene, signalet eller bommen.

Færdselstavler

Der findes en række færdselstavler, der advarer mod farer, der kan være forude:

• Fodgængerfelt (A17), der advarer om, at der er et fodgængerfelt forude.
• Lyssignal (A19), der viser, at der er et lyssignal forude, men at det måske kan være svært at se.
• Stenskred (A34), der viser, at der er fare for, at der kan være nedfaldne sten på vejen.
• Sidevind (A95), der advarer om, at der kan være kraftig sidevind, der kan slå bilen ud af kurs – især hvis du kører med høj hastighed.
• Anden fare (A99), hvor en undertavle fortæller, hvad faren er.
• Fodgængerfelt (E17), der er sat ved selve fodgængerfeltet.
• Oplukkelig bro (A91).
• Havnekaj (A92).

For at sikre, at du ikke kører for stærkt, så bedøm hastigheden efter dit synsindtryk fra vejen, vibrationer fra bilen og lyden fra motoren, vindsus, dækstøj mv. Tjek også hastigheden på speedometret.

Se efter kørebanestriber eller færdselstavler, der advarer dig om vejsving, hastighedsbegrænsninger, jernbaneoverkørsler eller andre forhold, der kan have betydning for hastigheden.

Bedøm hele tiden den fri standselængde foran bilen, så du sikrer, du holder god afstand til den, der kører foran dig.

Se efter bagfrakommende, der accelererer, umiddelbart før de kører op ad en bakke. Det er især tunge køretøjer, der gør det.

Se til begge sider efter tog, der kan nærme sig ved en jernbaneoverkørsel – også selvom der måske ikke er blinksignaler eller lyd.

Sådan gør du:

Kør så hurtigt, at du stadig tager hensyn til vejens tilstand, færdselsforholdene, sigtbarheden, og hvad der er lovligt på strækningen, og kør, så du glidende kan skifte til et passende gear.

Skift gear, når bilens elektroniske indikator viser det, hvis der er sådan en i bilen. Kør i så højt gear som muligt for at spare på brændstof, men uden at motoren sejtrækker.

Hold hastigheden nogenlunde jævn, og brug speederen behersket, eller brug fartpilot.

Tilpas hastigheden, så du stadig har fuld kontrol over bilen, og så den kan standse inden for en overskuelig strækning eller før en hindring, du kan se i forvejen.

Sænk hastigheden før en jernbaneoverkørsel, uanset hvad der står af skilte eller mærkninger, så du kan nå at standse, hvis der skulle komme et tog.

Stands ved stoplinjen eller i god afstand før krydsmærket, blinklys eller bom, hvis der skulle komme et tog, eller hvis blinklyset er tændt, hvis bommene er på vej ned eller op, eller hvis du på anden måde bliver advaret om toget.

Kørsel forbi holdende køretøjer, gående m.m.

Når du kører forbi biler eller andre køretøjer, der holder, eller fodgængere, er der nogle ting, der er gode at være opmærksom på:

• Hvis vogntoget er langt, kræver det ekstra sideafstand til holdende, cyklister og gående – især hvis der samtidig er kraftig sidevind. Derudover kan de store vogntog virke skræmmende, når du kører forbi cyklende eller gående i vejkanten, og det kan gøre, at de kan reagere med panik og gøre uforudsete ting.
• Hvis du kører for stærkt og med for lille afstand til biler, der holder, kan det være farligt, da det kan være svært at reagere hurtigt nok, hvis der sker noget.
• Mindre børn og mange ældre fodgængere kan træde ud foran eller bag ved en holdende bil eller bus.
• Børn er impulsive, og hvis de er sammen med andre børn, kan de være uopmærksomme.
• Knallerter og cykler kan slingre, når de sætter i gang og standser.

Sådan orienterer du dig

Når du kører forbi holdende biler eller lignende, skal du være opmærksom på flere ting. Det er:

• Du har nedsat udsyn på grund af køretøjer, der holder.
• Hold øje med tegn, der viser, at et holdende køretøj er ved at sætte i gang. Det kan være synlig udstødningsrøg, tændt blinklys eller stoplys, eller det kan være noget, der viser, at en cyklist eller knallertfører er ved at sætte i gang.
• Hold øje med tegn på, at passagerer, fodgængere eller andre trafikanter træder ud på eller kører ud på vejen. Det kan være en bildør, der åbner, en bus, der standser ved et stoppested, en cyklist eller knallertkører, der vil krydse vejen, eller synlige fødder under en bil.
• Hold øje med forskellige personer og dyr ved vejen. Det kan være børn, heste, evt. med ryttere, dyr som råvildt eller køer på vejen. Hold også øje med vejarbejde, fodgængere på vej ud i et fodgængerfelt eller en skolepatrulje.

Kørebanestriber

Kig efter kørebanestriber, der kan vise, at der kan være fodgængere på vejen. Det er:

• Fodgængerfelt (S17), der viser, at en del af kørebanen er beregnet til gående, der vil krydse vejen.

Færdselstavler

Der findes nogle færdselstavler, der kan være gode at kende, hvis du kører forbi holdende køretøjer og gående. Det er:

• Fodgængerfelt (A17), der viser, at der er et fodgængerfelt længere fremme.
• Cyklister (A21), der viser, at der kan være cyklister og knallertkørere på kørebanen, eller at de kan krydse den.
• Børn (A22), der viser, at der er børn i nærheden, fx ved skoler, fritidshjem, legepladser eller lignende.
• Ryttere (A23), der viser, at der kan være ryttere på vejen – især på steder, hvor udsigten ikke er særlig god.
• Dyrevildt (A26), der advarer om, at der kan være vildt på kørebanen.
• Kreaturer (A27), der advarer om, at der hver dag går kreaturer på vejen, og at vejen derfor kan være glat eller fedtet. Sættes ofte på steder, hvor der er dårligt udsyn.
• Vejarbejde (A39), der advarer om, at der kan være vejarbejdere på vejen.
• Fodgængerfelt (E17), der viser, at der er et fodgængerfelt.

Skolebusser

Skolebørnskilt med gule blinklygter sidder både foran og bag på busser, der kører med børn. Hvis blinklysene er tændt, kan der være børn på vej over kørebanen til eller fra bussen.

Orientér dig i god tid, hvis du skal køre forbi en skolebus. Orientér dig som ved vognbaneskift og sammenfletning, og brug spejle og drej hovedet for at sikre, at der ikke er nogen børn i den blinde vinkel. Hold også øje med de andre trafikanter som fx modkørende, der pludselig kan dukke op.

Se efter tegn på, at der pludselig kan ske noget. Det kan fx være et barn, der pludselig løber over vejen. Flyt hele tiden blikket, så du ikke låser blikket fast på én ting. Se også efter gående eller andre trafikanter, der vil krydse kørebanen – både i fodgængerfelt og uden for fodgængerfelt. Læg også mærke til, om der er en skolepatrulje, der hjælper eleverne over vejen.

Når du har overhalet bussen, skal du igen orientere dig ved at kigge i spejlene og dreje hovedet, inden du trækker ind igen.

Sådan gør du:

Sænk hastigheden i god afstand til køretøjer, der holder, børn, heste, kreaturer, vejarbejde mv., hvis det er nødvendigt for at orientere dig og undgå afværgemanøvre.

Stands, hvis det er nødvendigt, for at give plads til busser, der blinker ud fra et stoppested.

Hvis vejen er smal, og du skal køre forbi et køretøj, der holder, så vent evt. på modkørende, så du har bedre plads.

Træk ud i god afstand til det, du skal køre uden om. Dyt evt., hvis det er nødvendigt, og vær samtidig klar til at bremse. Hvis der ikke er noget fortov, og der er gående på kørebanen, så giv dem tid til at gå ind til siden, og hold god afstand til dem, når du passerer. Hold også god afstand til det eller dem, du kører uden om.

Hvis der er glat eller fedtet føre, så sænk hastigheden, så gående ikke bliver stænket til. Hold passende sideafstand, når du kører forbi, og træk ind til højre på vejen, når du er kørt forbi – medmindre der er et køretøj lidt længere fremme, du også skal køre uden om.

Hold tilbage eller stands for gående eller andre i fodgængerfeltet – også selvom du har grønt lys.

Hvis du kører mod et fodgængerfelt, så sæt farten ned, så gående, der er i det eller på vej ud i det, kan se, at du vil holde tilbage for dem.

Kør med lav hastighed forbi skolepatruljer, og stands, hvis skolepatruljen er ved at hjælpe elever over vejen.

Møde

Der sker mange ulykker, når to trafikanter mødes – og især på smalle, tosporede veje. Halvdelen af ulykkerne sker frontalt, hvor en modkørende kommer over i vogntogets vognbane. En stor del sker midt på vejen eller i de modkørendes kørebane. Ofte er de modkørende person- eller varebiler. Kun en lille del af ulykkerne sker i forbindelse med overhaling.

Du skal især være opmærksom på:

• Modkørende bilister, som kører hen over midten, og som måske har overset dig.
• Lastbiler eller vogntog er forholdsvis brede, og derfor er risikoen for en ulykke større på smalle veje.
• Lastbiler eller vogntog kan lave et kraftigt vindtryk og læ ved sidevind, og det kan påvirke modkørendes styring og kurs.
• Lastbiler eller vogntog kan komme til at slingre i sidevind, hvis de er tomme og har høj rigning.
• Lastbiler eller vogntog kan komme til at slingre eller komme lidt ud af kurs – især under skarpe sving.
• Større lastbiler eller vogntog kan på grund af deres størrelse og motorlarm virke skræmmende på andre trafikanter.
• Hvis du har kørt i længere tid, kan du blive mindre opmærksom på trafikken.
• Hvis du kører for stærkt, kan du miste kontrollen over vogntoget.
• Hvis du ikke er opmærksom, kan du ikke reagere i tide.

Sådan orienterer du dig

Når du møder modkørende, er der nogle ting, du skal være opmærksom på:

• Hvis du møder modkørende, der kører usikkert eller slingrer, skal du være opmærksom på, at de kan komme til at overskride midten af vejen.
• Læg mærke til, om vejen snævrer ind, eller om der er sving eller bakker forude, der gør det svært at orientere sig.
• Hvis det er glat eller fedtet føre, kan både du og en modkørende komme til at køre over midten af vejen.
• Se efter hindringer på vejen. Det kan også være trafikanter, der kører langsomt, eller fodgængere i din egen banehalvdel. Vurdér altid, hvor meget plads du har, når du overhaler en hindring, og kør efter det.
• Hindringer forude i din egen bane.
• Vejforhold, der gør, at modkørende kan komme over midten af vejen. Det kan fx være, hvis vejen er smal og ikke har striber, eller i vejsving, huller i vejen, vand på vejen, eller hvis det er glat eller fedtet føre.
• Steder, hvor der er dårlig oversigt, som fx ved bakker, hvor det er svært at vurdere, hvor de modkørende er på vejen.
• At trafikken kan gøre, så modkørende kommer over midten af vejen. Det kan fx være, hvis der holder et køretøj i deres side af vejen, hvis der er flere modkørende tæt efter hinanden, hvor den bagerste vil overhale, eller hvis en bil svinger ud fra en parkeringsplads i venstre side.
• Store og tunge køretøjer som fx motorcykler eller køretøjer med påhængskøretøj, der på grund af deres styreegenskaber kan komme til at køre over midten af vejen i vejsving, eller hvis vejen er smal.
• Vejret – især sidevind – der kan gøre, at du selv eller modkørende bliver presset ud af kurs.
• Hvis du møder et vogntog, kan det fremkalde vindturbulens, som kan presse dig ud af kurs. Det er især farligt for de bløde trafikanter, fx fodgængere eller cyklister.
•  Hvis du uopmærksom, så du kommer over midten af vejen.

Kørebanestriber

Der er to kørebanestriber, du skal kende:

• Varslingslinje (Q42), der bruges som forvarsel om, at der kommer spærrelinjer, eller den kan bruges som midterlinje på smalle veje, hvor oversigten er dårlig. De kan også bruges, hvor der er vendbare vognbaner, fx i tunneller, hvor de bruges som dobbeltlinje.
• Spærrelinje (Q44), som du ikke må køre hen over – medmindre det er meget særlige forhold, fx vejarbejde eller en ulovlig standset eller parkeret bil.

Færdselstavler:

Der findes nogle færdselstavler, der kan være gode at kende, når du møder modkørende trafikanter. Det er:

• Modkørende færdsel (A18)
• Indsnævret vej (A43,1-3)
• Fri bredde (UA43) – den kan have en undertavle, der angiver den fri bredde
• Hold tilbage for modkørende (B18)
• Modkørende skal holde tilbage (B19)
• Vognbredde (C41).

Signaler:

Vær opmærksom på:

• Vognbanesignal (Y17), hvor et rødt kryds viser, at du ikke må køre i den vognbane. En gul, blinkende, skrå pil viser, at du snart skal køre over i den vognbane, som pilen peger mod. Grøn pil viser, at du må køre i vognbanen i færdselsretningen. Hvis signalet skifter til rødt kryds, skal du skifte vognbane. Hvis det ikke er muligt, skal du standse.

Husk at orientere dig i god tid, om der kommer modkørende, og om der evt. er hindringer på vejen.

Lad være med at se for lang tid på den modkørende, da det kan gøre, at du styrer i retningen af ham. Kig i stedet på midten af den fri vognbane, så du styrer mere stabilt.

Sådan gør du:

Sænk hastigheden, og giv signal, og træk så langt til højre, hvis der er risiko for, at den modkørende kommer over i din vognbane. Træk også ind, hvis den modkørende er ved at overhale noget i sin egen side og derfor er inde over midten af vejen.

Hvis du bliver overhalet, og du kan se, at der er ved at opstå en faresituation på grund af den modkørende, så forsøg at forhindre det, evt. ved at bremse.

Sænk også hastigheden i god tid, hvis du møder en modkørende på en smal vej.

Hold til højre på kørebanen, så du får god afstand til den modkørende, men husk at tage hensyn til andre trafikanter i vejsiden.

Hold dig bag ved gående, cyklister eller knallertkørere, indtil den modkørende er passeret, hvis vejen er smal.

Hvis din halvdel af vejen er spærret, eller der er hindringer på den, så stands, og lad modkørende passere, inden du kører videre. Hvis der er færdselstavler, der siger noget andet, skal du følge dem. Det skal du også, hvis der er lyskurv.

Hav hele tiden fuld kontrol over bilen, og vær parat til at reagere hurtigt, hvis der opstår turbulens på grund af vind, eller hvis der er ujævnheder i vejen eller lignende.

Hvis der er tre vognbaner, må du ikke køre i vognbanen yderst til venstre, medmindre det er en ensrettet vej.

Kørsel foran eller efter andre

Når du kører bag ved eller foran andre, er der risiko for, at der kan ske en ulykke. Ofte er modparten en person- eller varebil, men i en del tilfælde kan det også være et andet vogntog eller tohjulede trafikanter som cyklister, knallertkørere eller motorcyklister. I en stor del af ulykkerne kører vogntoget ind i en bil, der kører foran, og som bremser for at sænke farten eller for at dreje. Ved de andre typer ulykker bliver vogntoget påkørt bagfra. Nogle ulykker kan undgås, eller skaderne kan være mindre, hvis føreren overholder hastighedsgrænsen.

Du skal især være opmærksom på:

• Lastbilens blinde vinkler bagud, der gør det svært at se nogle, der kører for tæt på.
• Lastbilens dårlige bremseevne, der gør, at du kan komme til at køre ind i køretøjet foran dig, hvis det pludselig bremser.
• For lille afstand til den, der kører foran dig.
• Hvis du er uopmærksom.

Sådan orienterer du dig

Når du enten kører bag ved en eller foran en, er der nogle ting, du skal være opmærksom på:

• Vær opmærksom på, at hvis der kører en tæt bag ved dig, så kan det være, fordi han vil overhale dig. Det kan være, at det er blevet muligt at overhale dig efter et vejsving, en bakketop eller efter et langt stykke, hvor det har været umuligt. Det kan også være, at han har fortrudt en overhaling og er ved at trække ind bag dig igen.
• Vejforhold kan gøre, at det pludselig er nødvendigt at sænke hastigheden eller bremse. Det kan være på grund af et vejsving, vejkryds, lyskurv, jernbaneoverkørsel eller hindringer på vejen.
• At trafikken kan gøre, at du eller de andre trafikanter pludselig må sænke hastigheden eller bremse. Det kan fx være på grund af et parkeret køretøj i vejsiden, kø, krydsende fodgængere eller børn.
• Vejret kan gøre, at sigtbarheden er dårligere, eller at bremselængden er længere. Det kan fx være i tåge, kraftig regn, sne eller ved glat eller fedtet føre.
• Særlige forhold ved det køretøj, der kører foran eller bag ved dig. Det kan fx være, hvis det er et stort køretøj, der tager udsynet, hvis det ikke bremser, som det skal, hvis føreren er uopmærksom eller ikke kender stedet, eller hvis det er et udrykningskøretøj.

Færdselstavler:

Der findes en færdselstavle, der kan være god at kende, når du kører foran eller bag ved andre køretøjer. Det er:

• Kø (A20), der viser, at der kan være risiko for kø.

Vejafmærkning:

• Sikkerhedssymbol (V60), der viser, hvilken afstand du bør have til bilen foran dig og bag ved dig. Der skal mindst være to sikkerhedssymboler mellem dig og bilen foran dig.

Kig tit i spejlene, men kun i kort tid ad gangen, så du stadig kan orientere dig om dem, der kører bag dig. Hold hele tiden øje med afstanden til den bil, der kører bag dig, og vurdér, om han måske vil overhale. Hvis du skal sænke farten, så vurdér, om du kan gøre det uden risiko for den, der kører bag dig. Kør, så din hastighed passer til forholdene, men kør ikke for langsomt.

Hav så stor afstand til den, der kører foran dig, at du kan nå at reagere og bremse, hvis der sker noget. Kig ikke kun på den, der kører foran, men kig også så langt frem på vejen som muligt – også foran den, der kører foran dig. Se efter, om der er nogle foran, der svinger eller skifter vognbane, og om de har plads til det. Hold øje med, om biler, der overhaler, pludselig trækker ind foran din lastbil.

Sådan gør du:

Kør, så du følger med trafikken, hvis det kan lade sig gøre, og du ikke kører hurtigere, end du må.

Vis i god tid med brug af lys, eller ved at du ændrer din hastighed og placering på vejen, hvad du har tænkt dig at gøre. Dem bagved kan være skjult i din blinde vinkel eller køre tæt på, og hvis du giver tegn i god tid, har de større chance for at se det og reagere.

Hvis nogen vil overhale dig, så hjælp dem, hvis forholdene er til det. Du bør sætte hastigheden ned og køre helt ind i højre side af vejen – og evt. helt standse – så du er nemmere at overhale, og den bagved ikke kører for tæt på dig.

Hold god afstand til den, der kører foran dig. Det vil i de fleste tilfælde svare til, at det vil tage 2-3 sekunder at komme derop, hvor bilen er, hvis føret er normalt. Det afhænger selvfølgelig af din rutine med at køre og færdselsforholdene.

Hvis der er dårlig sigtbarhed, eller vejen er glat, så øg afstanden, og hold ekstra god afstand, så du kan nå at reagere.

Uden for byerne skal du holde så stor afstand til den, der kører foran dig, at en trafikant, der overhaler, kan trække ind foran dig.

Forsøg at undgå at sænke hastigheden eller bremse, hvis den bagved er tæt på – eller føret er dårligt. Det gælder især, hvis køretøjet bag dig har en dårlig bremseevne.

Brug stoplyset i god tid, før du standser, eller hvis du pludselig må sætte hastigheden ned, så dem bag dig ved, hvad du gør.

Øg afstanden til den, der kører foran dig, hvis vejen eller trafikken gør, at det er nødvendigt. Det kan fx være, hvis der er huller i vejen, eller der er glat.

Overhaling

Kendskab til risikoforhold

Når du overhaler, skal du især være opmærksom på:

• Der er risiko for, at der – på grund af vogntogets størrelse – kan komme et kraftigt vindtryk på vogntogets side og bagud, så cyklister eller knallertkørere kan komme ud af kurs, når du overhaler. Det kan også ske, hvis der er sidevind, og vogntoget laver et læbælte, når du overhaler.
• At du kan fejlbedømme vogntogets accelerationsevne og tophastighed.
• At du kan fejlbedømme, hvor meget plads du har brug for til at overhale, hvis du kører næsten samme hastighed som den, du vil overhale.
• At du kan fejlbedømme længden på vogntoget, så du trækker for tidligt ind foran den, du har overhalet, hvor det især er cyklister og knallertkørere, der er udsatte.
• At du kan fejlbedømme lastbilens bredde, så der er risiko for, at du kommer for tæt på cyklister eller knallertkørere, du overhaler.
• At du ikke har orienteret dig godt nok, inden du begynder at overhale, eller at du har overset et forbud om at overhale på strækningen.
• At du har undervurderet, hvor lang strækning du har brug for for at kunne overhale, hvis der er hindringer forude som fx sving, bakker, kryds, hastighedsbegrænsning eller modkørende.
• At du har undervurderet, hvor lang strækning du har brug for for at kunne overhale, hvis du vil overhale lange køretøjer eller vogntog.
• Hvis du har undervurderet, hvor hurtigt de modkørende kører.
• At din reaktionstid bliver længere, når du er i tvivl, om overhalingen er mulig, så du mister tid til at gennemføre overhalingen.
• Hvis du er utålmodig, fordi du i længere tid har kørt bag en, der kører langsomt.
• Hvis du kører efter en, der kører foran dig, og som overhaler, og du ikke selv har orienteret dig, om det er sikkert at overhale.
• Hvis der er kraftig vindturbulens ved overhaling af vogntog.
• Hvis du overhaler store køretøjer på en våd kørebane, så dit udsyn bliver nedsat på grund af sprøjt fra vejen.

Orienteringsfærdigheder: Sådan orienterer du dig

Inden du overhaler, skal du være opmærksom på flere ting:

• Vær opmærksom på, om du mangler udsyn over din overhalingslængde på grund af bakker, sving, kryds eller dårlige vejrforhold, fx tåge, sne, kraftig regn eller lavtstående sol.
• Om der er modkørende i overhalingsbanen.
• Om der kommer nogle bagfra, der er ved at overhale, eller om der er nogle, der kører bagved, der er begyndt at overhale, og som kan være skjult i dine blinde vinkler.
• Om den foran dig giver tegn til at ville overhale.
• Om den foran dig viser tegn på, at han vil standse eller svinge eller på anden måde ændre den måde, han kører på.
• Om der er tegn på, at den foran dig ikke er opmærksom på, at du vil overhale.
• Om den foran dig har svært ved at styre køretøjet eller har svært ved at orientere sig.
• Om der er flere, der kører foran i en kolonne, hvor der er kort afstand mellem dem.

Kørebanestriber

Der findes afmærkninger, der er gode at kende. Det er:

• Varslingslinjer (Q42), der viser, at der snart kommer spærrelinjer, eller den kan bruges som midterlinje, hvis vejen er smal, og der er dårlige oversigtsforhold. I vejkryds kan den bruges til at vise, hvor du skal køre. I særlige tilfælde kan den bruges til at vise, hvor du skal køre, hvis vognbanerne er forskudt, fx under vejarbejde.
• Spærrelinje (Q44), der ikke må overskrides, når du overhaler. Den bruges tit på steder, hvor du ikke må overhale, fordi der er dårlig oversigt. Det kan være på bakker eller i vejsving. Det er dog tilladt at overhale, hvis der er tilstrækkelig plads inden for spærrelinjen – dvs. hvis der er mere end én vognbane, og der ikke er nogen modkørende.
• Dobbeltlinjer (Q41-44), hvor du skal rette dig efter den linje, der er nærmest din bil. Hvis den er punkteret, må du køre over den, men hvis den er fuldt optrukket, må du ikke køre over den.
• Fodgængerfelt (S17), hvor du gerne må overhale, men kun hvis du har fuldt udsyn over fodgængerfeltet.

Færdselstavler

Når du skal overhale, er der nogle færdselstavler, der er gode at kende:

• Overhaling forbudt (C51), der viser, at det er forbudt at overhale andre køretøjer end tohjulede cykler eller tohjulede knallerter. Der kan være en undertavle, der fortæller, at det kun gælder for bestemte køretøjer som fx lastbil eller lastbil med påhængskøretøj.
• Ophør af overhalingsforbud (C53).
• Ophør af forbud (C59), der viser, at det igen er tilladt at overhale, hvis du kan overhale sikkert.
• Overhaling med lastbil forude (C52).
• Ophør af overhaling med lastbil forude (C54).
• Krydsmærke for jernbaneoverkørsel (A74,1-2), der viser, at det er forbudt at overhale.

Orientér dig flere gange, så du er sikker på, at det er sikkert at overhale.

Bedøm den tid og vejlængde, du har brug for til at overhale, og tag hensyn til eventuelle hindringer forude, hastighedsbegrænsning, din bils egen hastighed og accelerationsevne og hastigheden på den, der kører foran dig, og som du vil overhale.

Kig bagud ved at bruge spejlene, og tjek de blinde vinkler ved at dreje hovedet, før du overhaler.

Hold øje med trafikken forude og bagud under hele overhalingen, og vær især opmærksom på uforudsete hindringer.

Bedøm, om du sikkert kan trække til højre, efter at du har overhalet, uden at du generer den, du lige har overhalet. Det gælder dog ikke, hvis du kører i en vognbane, hvor der ikke må komme modkørende, fx ved dobbelte spærrelinjer eller på motorvej, hvor du kan blive kørende i den bane, du er kørt ud i for at overhale.

Hold i bakspejlet øje med, hvornår du kan se den, du lige har overhalet. Og orientér dig igen bagud i spejlene og i den blinde vinkel ved at dreje hovedet, mens du overhaler.

Overhaling af flere forankørende

Vurdér, hvornår du lovligt og sikkert kan overhale, hvis der er flere forankørende, som du vil overhale lige efter hinanden.

Vurdér også, hvornår du kan trække ind i rækken af køretøjer, mens du overhaler, hvis du får behov for det.

Vær opmærksom på kørende, der bryder ud af rækken for at overhale.

Overhaling af venstresvingende

Bedøm, om det er muligt at overhale til højre forbi den forankørende.

Vær opmærksom på, om der er krydsende færdsel foran den, der svinger til venstre. Det kan især være fodgængere eller modkørende, der svinger til venstre. I højre vejside kan det være fodgængere, cyklister og knallertkørere.

Manøvrefærdigheder: Sådan gør du

Vent med at trække til højre på kørebanen, efter at du har overhalet, indtil det er sikkert, så påhængskøretøjet ikke kommer for tæt på den, du lige har overhalet.

Sæt hastigheden ned, og hold sikker afstand til den, der kører foran dig, inden du overhaler. Brug det, du har læst, om at køre foran eller efter andre.

Øg afstanden til den, der kører foran dig, hvis køretøjet er så stort, at det ellers ikke er muligt at se langt nok frem.

Øg afstanden igen, hvis der kommer en bagfra, der overhaler dig og derefter trækker ind foran dig.

Træk lidt ud til venstre for den, der kører foran, hvis det er nødvendigt, så du bedre kan orientere dig.

Blink til venstre, hvis den bag dig kører for tæt på, så de ved, at du vil overhale.

Giv signal til den, der kører foran, hvis det er en varevogn eller en lastbil, der har begrænset udsyn, eller hvis den, der kører foran, virker uopmærksom.

Accelerér for at nå hurtigt op i fart. Skift evt. gear for at kunne accelerere hurtigere.

Afbryd overhalingen, hvis forholdene ændrer sig, så du bliver i tvivl, om du kan overhale sikkert. Hvis ikke, trækker du til venstre – ud i overhalingsbanen.

Sørg for hurtigst muligt at komme ud af den blinde vinkel på den, der kører foran dig.

Hold god sideafstand til den, du overhaler.

Overhal så hurtigt som muligt uden at køre stærkere, end du må.

Afbryd overhalingen, hvis der dukker en uforudset hindring op, eller hvis du opdager, at du ikke kan overhale alligevel.

Bliv i overhalingsbanen, indtil den, du har overhalet, er synlig i bakspejlet. Træk straks til højre igen, når du er forbi. Det gælder selvfølgelig kun, hvis du ikke skal overhale endnu et køretøj, og det stadig er sikkert at gøre det.

Overhaling af venstresvingende

Sæt hastigheden ned og stands evt., hvis den foran sætter hastigheden ned eller standser.

Overhal til højre, og kør passende langsomt med god sideafstand, hvis vejen er fri.

Hvordan du selv skal forholde dig, hvis du bliver overhalet, kan du læse mere om i afsnittet ”Kørsel foran eller efter andre”.

Kørsel på motorvej

Kendskab til ulykker

Der sker en del ulykker, når vogntog skifter vognbane, eller ved sammenfletninger på motorvejen. Det er fx også, når vogntog kører til og fra motorvejen. De fleste ulykker med vogntog på motorvej sker, når vogntog indhenter og kører ind i en bil, der kører foran, eller hvis vogntoget bliver indhentet og påkørt af en, der kommer bagfra. Det er sjældent eneulykker eller ulykker i forbindelse med overhaling.

Kendskab til risikoforhold, orienterings- og manøvrefærdigheder samt lovbestemmelser i øvrigt.

Når du kører på motorvej, skal du især være opmærksom på:

• At det kan være svært at bedømme afstanden til andre trafikanter.
• At det kan være svært at bedømme både din og andres hastighed, især når du indhenter dem.
• At det kan være svært at orientere sig, især på grund af de blinde vinkler.
• Hvis du er uopmærksom.
• At du kan have svært ved at orientere dig og kan lave manøvrefejl som at ligge i den forkerte vejbane, fordi motorvejen er bredere, har blødere sving og bakker, ingen bebyggelse langs vejen og næsten ubegrænset udsigt.
• At du kan komme til at overvurdere afstande.
• Om du har for kort sikkerhedsafstand, hvis der er tæt trafik, eller når du indhenter en.
• At du orienterer dig for kort tid fremad og bagud i forhold til, hvor hurtigt du kører.
• At du kan overvurdere bilens manøvreevne.
• At du kan undervurdere, hvor meget en kraftig sidevind kan påvirke styringen.
• At du kan undervurdere vejgrebet, hvis det regner kraftigt.
• At du bliver træt, og din opmærksomhed bliver dårligere, hvis du kører i længere tid på motorvej.
• At du kan blive fartblind, når du kører på og især fra en motorvej.
• At der kan opstå uventet kø, eller der kan være køretøjer, der er standset på vejen.

Sådan orienterer du dig

• Vurdér, om bagvedkørende, der kører på tilkørselsbanen og er på vej ind på motorvejen, holder kort afstand til dig.
• Læg mærke til, om den, der kører foran dig på tilkørselsbanen, ikke kører ind på motorvejen, men i stedet standser.
• Hold øje med, om bagvedkørende på tilkørselsbanen kører ind, før du selv er kommet ind på motorvejen.
• Tjek, om der er bagfrakommende på motorvejen, der er skjult i de blinde vinkler.
• Læg mærke til, om der er kørende på motorvejen, og gør plads, så du eller andre kan flette ind.
• Læg mærke til, om der er tegn på, om den, der kører foran, kan reagere uventet ved frakørsler, når vejen deler sig, eller når flere motorveje fletter sammen.
• Tjek, om der er bagfrakommende på kombineret til- og frakørselsbane, som evt. kan være skjult i blinde vinkler, når du skal køre fra motorvejen.

Kørebanestriber

Der findes afmærkninger, der er gode at kende. Det er:

• Ubrudt kantlinje (Q46), der efterfølges af en punkteret kantlinje (Q47), der viser, at du skal flette sammen efter den punkterede linje.
• På kombinerede til- og frakørselsbaner kan du lave sammenfletning, hvis den punkterede kantlinje forsvinder. Er den punkterede kantlinje ført igennem uden afbrydelser, skal du bruge reglen for vognbaneskift.
• Vigelinje (S11) eller hajtænder viser, at der er ubetinget vigepligt ved indkørsel på motorvej, selvom der normalt ikke er det.

Færdselstavler

Når du skal overhale, er der nogle færdselstavler, der er gode at kende:

• Motorvej (E42) viser, at motorvejen begynder.
• Motorvej ophører (E44) viser, at motorvejen slutter. Det sættes normalt kun ved selve motorvejens ophør og ikke ved frakørsler.
• Ubetinget vigepligt (B11) viser, at du undtagelsesvist har ubetinget vigepligt, når du kører ind på motorvejen.
• Sammenfletning (B15) viser, at du skal køre efter reglerne om sammenfletning.
• Vognbaneforløb med sammenfletning (E16,1) viser, at hvis antallet af vognbaner bliver mindre, skal du køre efter reglen om sammenfletning.
• Vognbaneforløb med vognbaneskift (E16,2) viser, at hvis antallet af vognbaner bliver mindre, skal du køre efter reglen om vognbaneskift.
• Farligt vejkryds (A11) viser, at dem, der kommer fra tilkørselsbanen, undtagelsesvist har ubetinget vigepligt, men at det også er svært at køre ind på motorvejen, bl.a. fordi tilkørselsbanen er kort. Tavlen kan vises med tilslutning fra kun én side.
• Anbefalet hastighed (E39) viser, at vejen ikke er egnet til at køre med højere hastighed end den, der står på skiltet.
• Hastighedsangivelse for frakørsel (E41) viser den hastighed, du kan køre i et sving på en frakørselsvej med, hvis forholdene er normale.
• Nødplads (E34) viser, at her er en plads, du kan bruge til nødstop.

Vejvisertavler:

Der findes nogle vejvisertavler, der kan være gode at kende, når du kører på motorvej. Det er:

• Anviste vognbaner (J11), der kan være med nedadrettede pile, der viser, hvilke vognbaner der er beregnet til kørsel mod de mål, der står på tavlen.
• Forvarsling af vognbaneforløb (J12), der viser vognbaneforløb og færdselsretning. Forneden på tavlen står der afstand fra tavlen til frakørsel eller forgrening.
• Diagramorienteringstavle for motorveje (J13), der viser rutenummer og vejvisningsmål for hver af forgreningens retninger. Forneden på tavlen står der afstand fra tavlen til forgreningen.
• Frakørselsvejviser (I11), der viser, at frakørselsbanen fører mod de mål, der står på tavlen.
• 500-m-frakørselstavle (I13), der viser, at tavlen I11 kommer om 500 meter.
• 1500-m-frakørselstavle (I13), der viser frakørslens nummer og frakørslens navn. Tavlen er normalt også forsynet med næste frakørsels nummer og navn og afstanden til den.
• Motorvejskryds (I20).

Tilkørsel med sammenfletning

Orientér dig om tilkørselsforholdene – også om hvor lang tilkørselsbanen er, og hvor lang flettestrækningen er. Vurdér også, hvor god oversigt du har, og om der kører nogle foran eller bag ved dig på tilkørselsbanen.

Se efter trafikanter, der kommer bagfra i den nærmeste vognbane på motorvejen, og bedøm, hvor hurtigt de kører, og din afstand til dem.

Vurdér, om der er plads til, at du kan flette sikkert ind.

Se efter, om trafikanter i den nærmeste vognbane på motorvejen sætter hastigheden ned eller skifter vognbane for at give plads, så du kan flette ind.

Se fremad på motorvejen, så du sikrer, der er fri bane, før du fletter ind.

Se efter andre trafikanter, der giver tegn til at flette ud, hvis der er kombinerede til- og frakørselsbaner.

Tilkørsel ved vognbaneskift

Orientér dig i god tid om tilkørselsforholdene, før du skifter vognbane. Tjek også tilkørselsbanens længde, oversigtsforholdene, og om der er nogle, der kører foran dig eller bag dig på tilkørselsbanen.

Se efter trafikanter, der kommer bagfra i den vognbane, du vil køre ind på. Bedøm deres hastighed og afstand.

Se fremad på motorvejen, så du sikrer, at der er fri bane, før du skifter vognbane.

Kørsel på selve motorvejen

Orientér dig om, hvordan vejen forløber, og hvordan trafikken er både forude og bagude. Kig også tit på dem, der kører tættest på dig, så du i tide kan forudse, hvis de ændrer deres kørsel eller forbereder en manøvre som fx at skifte bane.

Kontrollér din hastighed ved tit at kigge hurtigt på speedometret.

Vær opmærksom på kørebanestriber og færdselstavler, der fx viser vognbaner, vognbaneforløb, sammenfletning, eller skiltninger, der viser, at motorvejen slutter.

Se efter andre trafikanter, der vil køre ind fra tilkørselsbaner, og bedøm hurtigt, hvordan du bedst kan lette indkørslen for dem. Det kan fx være, du skifter vognbane, hvis der er frit.

Orientér dig generelt tidligere og mere grundigt, når du skal lave en manøvre som fx at skifte vognbane eller sammenflette, end hvis du kører på en almindelig vej.

Frakørsel

Kig i god tid efter færdselstavler, der viser, hvor der er frakørsler.

Læg mærke til, hvordan du kan køre fra motorvejen. Se også efter frakørselsbanens længde, og om der er nogle, der kører foran eller bag ved dig.

Se efter andre trafikanter, der giver tegn til at køre ind på motorvejen.

Vurdér, om du kan køre fra motorvejen uden risiko for hverken dig eller andre.

Orientér dig om, hvordan frakørselsvejen videre forløber, og læg mærke til skilte, der viser, hvor hurtigt du må køre.

Sådan gør du:

Når du kører på motorvej, skal du kunne dette:

Tilkørsel med sammenfletning

Tilpas hastigheden til længden på tilkørselsbanen og flettestrækningen og dens eventuelle stigning eller fald. Tilpas den også til de andre trafikanters hastighed i den vognbane på motorvejen.

Vis, at du vil flette ind, ved at blinke til venstre.

Placér dig ud for et hul mellem to biler eller lidt foran en, der nedsætter hastigheden eller skifter vognbane, så du kan flette ind.

Udnyt muligheden for at flette ind ved beslutsomt at accelerere, kør ind på motorvejen, og tilpas hurtigt din hastighed med de andre trafikanters hastighed.

Hvis der kører en foran dig på tilkørselsbanen, så bliv bag ved den, mens du fletter ind, og hold afstand, som du har lært under ”Kørsel foran eller efter andre”.

Tilkørsel med vognbaneskift

Tilpas hastigheden til længden på tilkørselsbanen og flettestrækningen og dens eventuelle stigning eller fald. Tilpas den også til de andre trafikanters hastighed i den vognbane, du ønsker at skifte til på motorvejen.

Vis, at du vil skifte vognbane, ved at blinke til venstre.

Hvis den, der kører foran dig, vil skifte vognbane, så giver du plads til det, før du selv skifter vognbane.

Vis dem, der kører bag dig, og som kører på motorvejen, at du vil skifte til deres vognbane. Det gør du ved at accelerere og køre tæt på motorvejens kant.

Sæt hastigheden ned, hvis du ikke umiddelbart kan skifte vognbane og køre ind på motorvejen. Orientér dig bagud, og advar med stoplys dem bag dig om, at du måske må standse. Hvis du må standse, så gør det med så lang fri tilkørselsbane forude som muligt, og vent på, at det bliver muligt for dig at køre ind.

Tilkørsel med vigepligt

Tilpas hastigheden til tilkørselsbanen.

Blik til venstre, så de andre kan se, at du vil køre ind.

Vis de andre trafikanter på motorvejen, at du vil overholde din vigepligt.

Kørsel på selve motorvejen

Bliv i højre bane i et kort stykke tid, efter at du er kørt på motorvejen, før du evt. skifter vognbane, fordi du vil overhale. Det gør du, så du kan vænne dig til både vejen og trafikken.

Blink, når du skifter vognbane, eller hvis du laver en større ændring i din placering.

Læg dig midt i højre vognbane, og brug kun den venstre vognbane, hvis du skal overhale, give plads til andre, der kører ind på motorvejen, eller hvis du skal følge en rute, hvor du skal følge venstre vognbane for at komme til dit mål.

Hjælp andre trafikanter med at køre ind på motorvejen enten ved at accelerere, sænke hastigheden eller skifte vognbane, hvis der er frit.

Brug havariblinket, hvis der opstår uventet kødannelse, eller for at vise dem, der kører bag dig, at der er fare for en ulykke.

Skift kun én vognbane ad gangen, selvom du skal skifte flere vognbaner i alt.

Accelerér til den højeste sikre og lovlige hastighed på strækningen.

Forbered og udfør de forskellige manøvrer med meget større sikkerhed, end du vil gøre på en almindelig vej. Det kunne fx være at blinke i god tid, hvis du skal skifte vejbane, begynd manøvren i god tid, drej blødt på rattet, og brems forsigtigt.

Frakørsel

Skift til højre vognbane i god tid før frakørselsbanen.

Blink til højre i god tid, inden du skal skifte til frakørselsbanen.

Undgå, hvis du kan, at sætte hastigheden ned på selve motorvejen – især hvis der kører nogen bag dig.

Kør ud fra motorvejen, så snart frakørselsbanen begynder.

Sæt hastigheden efter den nye vej og de hastighedsbegrænsninger, der er.

Frakørsel med kombineret til- og frakørselsbane

Giv plads til, at en forankørende på til- eller frakørselsbanen kan køre ind, hvis du selv kører ud.

Accelerér, og kør tæt på motorvejens kant, så du viser dem bagved på til- og frakørselsbanen, at du vil køre ud foran den, der kører bagved, hvis det er muligt.

Lovbestemmelser i øvrigt

På motorvej med tre eller flere vognbaner i samme færdselsretning må vogntog (bil + påhængskøretøj), der er længere end 7 meter, kun køre i en af de to vognbaner, der er længst til højre. Reglen gælder dog ikke ved vejforgreninger, eller hvis du skal svinge til venstre ved motorvejens ophør.

På motorvej må lastbiler og lastbiler med registreringspligtigt påhængskøretøj højst køre 80 km/t.

Vogntog må i tættere bebygget område følge en eventuel højere lokal hastighedsgrænse, dog højst 80 km/t.

Andre motorkøretøjer må kun køre på motorvej og på til- og frakørselsveje til motorvej, hvis de kan køre mindst 50 km/t. De må køre 130 km/t. de samme steder. En bil med påhængskøretøj må højst køre 80 km/t. – eller 100 km/t., hvis de har en særlig godkendelse, hvor der står ”tempo 100”.

Du må kun køre ind på en motorvej ad tilkørselsbaner, eller når motorvejen begynder.

Du må kun køre ud fra en motorvej ad frakørselsbaner, eller når motorvejen slutter.

Du må ikke køre i midterrabatten, vende, køre baglæns, standse eller parkere på en motorvej eller på til- eller frakørsler eller i græsrabatten.

Du må kun standse ved en nødtelefon, hvis du har brug for at tilkalde hjælp. Stands i så fald uden for kørebanen, hvis det er muligt.

Et køretøj må kun repareres på motorvej og motortrafikvej, hvis det er nødvendigt for, at det kan fjernes hurtigst muligt fra vejen. Hvis et køretøj skal repareres, og hvis det er nødvendigt at bruge en del af kørebanen for at gøre det, så skal du kontakte politiet for at få tilladelse til det. Du kan ringe til politiet på 114. Du behøver ikke at ringe til politiet, hvis din bil holder i nødsporet.

Hvis dit køretøj må repareres på stedet, eller hvis dit køretøj skal fjernes, og du bruger en del af kørebanen på en motorvej eller en motortrafikvej, skal der sættes en afspærringsvogn i den vognbane, hvor dit køretøj er.

Tænd havariblink, hvis der opstår kø, eller der på anden måde kan være fare for, at der kan opstå en ulykke på grund af din bil, der holder i vognbanen. På den måde kan de andre trafikanter nemmere se den.

Det er ikke tilladt at slæbe en bil efter sig på motorvejen.