Udvidede øvelser på vej

Øvelse 2

I øvelse 2 skal du lave de her manøvrer:

1. Kørsel forbi holdende køretøjer, gående mv.
2. Møde
3. Kørsel foran eller efter andre
4. Fremkørsel mod kryds
5. Ligeudkørsel i kryds
6. Højresving i kryds
7. Kørsel i rundkørsel.

I det her sæt øvelser skal du træne at køre forbi holdende køretøjer eller gående i vejkanten. Du skal også øve dig i at navigere sikkert, når du møder andre modkørende. Både når du kører bag andre eller foran andre, er det vigtigt at holde afstand og være opmærksom. Det kommer du også til at træne.

Du skal kunne køre sikkert i kryds, og derfor skal du øve dig i at køre frem mod kryds, men også at køre sikkert igennem krydset, både hvis du skal køre ligeud, og hvis du skal svinge til højre.

Derudover kommer du til at øve dig i at køre i rundkørsel – både hvordan du kører ind i den, og hvordan du sikkert kører ud af den.

Nogle af manøvrerne er mere krævende, men du vil lære dem i forbindelse med enkle og ukomplicerede veje og færdselsforhold. Når du udfører dem, vil det være på veje, hvor der ikke er så meget trafik.

Gør dig umage med både at orientere dig og at lave manøvren. Senere vil du skulle lave dem under mere komplicerede forhold.

Kørsel forbi holdende køretøjer, gående m.m.

Kendskab til risikoforhold

Når du kører forbi biler eller andre køretøjer, der holder, eller fodgængere, er der nogle ting, der er gode at være opmærksom på:

• Hvis vogntoget er langt, kræver det ekstra sideafstand til holdende, cyklister og gående – især hvis der samtidig er kraftig sidevind. Derudover kan de store vogntog virke skræmmende, når du kører forbi cyklende eller gående i vejkanten, og det kan gøre, at de kan reagere med panik og gøre uforudsete ting.
• Hvis du kører for stærkt og med for lille afstand til biler, der holder, kan det være farligt, da det kan være svært at reagere hurtigt nok, hvis der sker noget.
• Mindre børn og mange ældre fodgængere kan træde ud foran eller bag ved en holdende bil eller bus.
• Børn er impulsive, og hvis de er sammen med andre børn, kan de være uopmærksomme.
• Knallerter og cykler kan slingre, når de sætter i gang og standser.

Orienterings- og manøvrefærdigheder: Sådan orienterer du dig

Når du kører forbi holdende biler eller lignende, skal du være opmærksom på flere ting. Det er:

• Du har nedsat udsyn på grund af køretøjer, der holder.
• Hold øje med tegn, der viser, at et holdende køretøj er ved at sætte i gang. Det kan være synlig udstødningsrøg, tændt blinklys eller stoplys, eller det kan være noget, der viser, at en cyklist eller knallertfører er ved at sætte i gang.
• Hold øje med tegn på, at passagerer, fodgængere eller andre trafikanter træder ud på eller kører ud på vejen. Det kan være en bildør, der åbner, en bus, der standser ved et stoppested, en cyklist eller knallertkører, der vil krydse vejen, eller synlige fødder under en bil.
• Hold øje med forskellige personer og dyr ved vejen. Det kan være børn, heste, evt. med ryttere, dyr som råvildt eller køer på vejen. Hold også øje med vejarbejde, fodgængere på vej ud i et fodgængerfelt eller en skolepatrulje.

Kørebanestriber

Kig efter kørebanestriber, der kan vise, at der kan være fodgængere på vejen. Det er:

• Fodgængerfelt (S17), der viser, at en del af kørebanen er beregnet til gående, der vil krydse vejen.

Færdselstavler

Der findes nogle færdselstavler, der kan være gode at kende, hvis du kører forbi holdende køretøjer og gående. Det er:

• Fodgængerfelt (A17), der viser, at der er et fodgængerfelt længere fremme.
• Cyklister (A21), der viser, at der kan være cyklister og knallertkørere på kørebanen, eller at de kan krydse den.
• Børn (A22), der viser, at der er børn i nærheden, fx ved skoler, fritidshjem, legepladser eller lignende.
• Ryttere (A23), der viser, at der kan være ryttere på vejen – især på steder, hvor udsigten ikke er særlig god.
• Dyrevildt (A26), der advarer om, at der kan være vildt på kørebanen.
• Kreaturer (A27), der advarer om, at der hver dag går kreaturer på vejen, og at vejen derfor kan være glat eller fedtet. Sættes ofte på steder, hvor der er dårligt udsyn.
• Vejarbejde (A39), der advarer om, at der kan være vejarbejdere på vejen.
• Fodgængerfelt (E17), der viser, at der er et fodgængerfelt.

Skolebusser

Skolebørnskilt med gule blinklygter sidder både foran og bag på busser, der kører med børn. Hvis blinklysene er tændt, kan der være børn på vej over kørebanen til eller fra bussen.

Orientér dig i god tid, hvis du skal køre forbi en skolebus. Orientér dig som ved vognbaneskift og sammenfletning, og brug spejle og drej hovedet for at sikre, at der ikke er nogen børn i den blinde vinkel. Hold også øje med de andre trafikanter som fx modkørende, der pludselig kan dukke op.

Se efter tegn på, at der pludselig kan ske noget. Det kan fx være et barn, der pludselig løber over vejen. Flyt hele tiden blikket, så du ikke låser blikket fast på én ting. Se også efter gående eller andre trafikanter, der vil krydse kørebanen – både i fodgængerfelt og uden for fodgængerfelt. Læg også mærke til, om der er en skolepatrulje, der hjælper eleverne over vejen.

Når du har overhalet bussen, skal du igen orientere dig ved at kigge i spejlene og dreje hovedet, inden du trækker ind igen.

Sådan gør du:

Sænk hastigheden i god afstand til køretøjer, der holder, børn, heste, kreaturer, vejarbejde mv., hvis det er nødvendigt for at orientere dig og undgå afværgemanøvre.

Stands, hvis det er nødvendigt, for at give plads til busser, der blinker ud fra et stoppested.

Hvis vejen er smal, og du skal køre forbi et køretøj, der holder, så vent evt. på modkørende, så du har bedre plads.

Træk ud i god afstand til det, du skal køre uden om. Dyt evt., hvis det er nødvendigt, og vær samtidig klar til at bremse. Hvis der ikke er noget fortov, og der er gående på kørebanen, så giv dem tid til at gå ind til siden, og hold god afstand til dem, når du passerer. Hold også god afstand til det eller dem, du kører uden om.

Hvis der er glat eller fedtet føre, så sænk hastigheden, så gående ikke bliver stænket til. Hold passende sideafstand, når du kører forbi, og træk ind til højre på vejen, når du er kørt forbi – medmindre der er et køretøj lidt længere fremme, du også skal køre uden om.

Hold tilbage eller stands for gående eller andre i fodgængerfeltet – også selvom du har grønt lys.

Hvis du kører mod et fodgængerfelt, så sæt farten ned, så gående, der er i det eller på vej ud i det, kan se, at du vil holde tilbage for dem.

Kør med lav hastighed forbi skolepatruljer, og stands, hvis skolepatruljen er ved at hjælpe elever over vejen.

Møde

Kendskab til ulykker

Der sker mange ulykker, når to trafikanter mødes – og især på smalle, tosporede veje. Halvdelen af ulykkerne sker frontalt, hvor en modkørende kommer over i vogntogets vognbane. En stor del sker midt på vejen eller i de modkørendes kørebane. Ofte er de modkørende person- eller varebiler. Kun en lille del af ulykkerne sker i forbindelse med overhaling.

Kendskab til risikoforhold, orienterings- og manøvrefærdigheder samt lovbestemmelser i øvrigt Du skal især være opmærksom på:

• Modkørende bilister, som kører hen over midten, og som måske har overset dig.
• Lastbiler eller vogntog er forholdsvis brede, og derfor er risikoen for en ulykke større på smalle veje.
• Lastbiler eller vogntog kan lave et kraftigt vindtryk og læ ved sidevind, og det kan påvirke modkørendes styring og kurs.
• Lastbiler eller vogntog kan komme til at slingre i sidevind, hvis de er tomme og har høj rigning.
• Lastbiler eller vogntog kan komme til at slingre eller komme lidt ud af kurs – især under skarpe sving.
• Større lastbiler eller vogntog kan på grund af deres størrelse og motorlarm virke skræmmende på andre trafikanter.
• Hvis du har kørt i længere tid, kan du blive mindre opmærksom på trafikken.
• Hvis du kører for stærkt, kan du miste kontrollen over vogntoget.
• Hvis du ikke er opmærksom, kan du ikke reagere i tide.

Sådan orienterer du dig

Når du møder modkørende, er der nogle ting, du skal være opmærksom på:

• Hvis du møder modkørende, der kører usikkert eller slingrer, skal du være opmærksom på, at de kan komme til at overskride midten af vejen.
• Læg mærke til, om vejen snævrer ind, eller om der er sving eller bakker forude, der gør det svært at orientere sig.
• Hvis det er glat eller fedtet føre, kan både du og en modkørende komme til at køre over midten af vejen.
• Se efter hindringer på vejen. Det kan også være trafikanter, der kører langsomt, eller fodgængere i din egen banehalvdel. Vurdér altid, hvor meget plads du har, når du overhaler en hindring, og kør efter det.
• Hindringer forude i din egen bane.
• Vejforhold, der gør, at modkørende kan komme over midten af vejen. Det kan fx være, hvis vejen er smal og ikke har striber, eller i vejsving, huller i vejen, vand på vejen, eller hvis det er glat eller fedtet føre.
• Steder, hvor der er dårlig oversigt, som fx ved bakker, hvor det er svært at vurdere, hvor de modkørende er på vejen.
• At trafikken kan gøre, at modkørende kommer over midten af vejen. Det kan fx være, hvis der holder et køretøj i deres side af vejen, hvis der er flere modkørende tæt efter hinanden, hvor den bagerste vil overhale, eller hvis en bil svinger ud fra en parkeringsplads i venstre side.
• Store og tunge køretøjer som fx motorcykler eller køretøjer med påhængskøretøj, der på grund af deres styreegenskaber kan komme til at køre over midten af vejen i vejsving, eller hvis vejen er smal.
• Vejret – især sidevind – der kan gøre, at du selv eller modkørende bliver presset ud af kurs.
• Hvis du møder et vogntog, kan det fremkalde vindturbulens, som kan presse dig ud af kurs. Det er især farligt for de bløde trafikanter, fx fodgængere eller cyklister.
• Hvis du uopmærksom, så du kommer over midten af vejen.

Kørebanestriber

Der er to kørebanestriber, du skal kende:

• Varslingslinje (Q42), der bruges som forvarsel om, at der kommer spærrelinjer, eller den kan bruges som midterlinje på smalle veje, hvor oversigten er dårlig. De kan også bruges, hvor der er vendbare vognbaner, fx i tunneller, hvor de bruges som dobbeltlinje.
• Spærrelinje (Q44), som du ikke må køre hen over – medmindre det er meget særlige forhold, fx vejarbejde eller en ulovligt standset eller parkeret bil.

Færdselstavler

Der findes nogle færdselstavler, der kan være gode at kende, når du møder modkørende trafikanter. Det er:

• Modkørende færdsel (A18)
• Indsnævret vej (A43,1-3)
• Fri bredde (UA43) – den kan have en undertavle, der angiver den fri bredde
• Hold tilbage for modkørende (B18)
• Modkørende skal holde tilbage (B19)
• Vognbredde (C41).

Signaler:

Vær opmærksom på:

• Vognbanesignal (Y17), hvor et rødt kryds viser, at du ikke må køre i den vognbane. En gul, blinkende, skrå pil viser, at du snart skal køre over i den vognbane, som pilen peger mod. Grøn pil viser, at du må køre i vognbanen i færdselsretningen. Hvis signalet skifter til rødt kryds, skal du skifte vognbane. Hvis det ikke er muligt, skal du standse.

Husk at orientere dig i god tid, om der kommer modkørende, og om der evt. er hindringer på vejen.

Lad være med at se for lang tid på den modkørende, da det kan gøre, at du styrer i retningen af ham. Kig i stedet på midten af den fri vognbane, så du styrer mere stabilt.

Sådan gør du:

Sænk hastigheden, og giv signal, og træk så langt til højre, hvis der er risiko for, at den modkørende kommer over i din vognbane. Træk også ind, hvis den modkørende er ved at overhale noget i sin egen side og derfor er inde over midten af vejen.

Hvis du bliver overhalet, og du kan se, at der er ved at opstå en faresituation på grund af den modkørende, så forsøg at forhindre det, evt. ved at bremse.

Sænk også hastigheden i god tid, hvis du møder en modkørende på en smal vej.

Hold til højre på kørebanen, så du får god afstand til den modkørende, men husk at tage hensyn til andre trafikanter i vejsiden.

Hold dig bag ved gående, cyklister eller knallertkørere, indtil den modkørende er passeret, hvis vejen er smal.

Hvis din halvdel af vejen er spærret, eller der er hindringer på den, så stands, og lad modkørende passere, inden du kører videre. Hvis der er færdselstavler, der siger noget andet, skal du følge dem. Det skal du også, hvis der er lyskurv.

Hav hele tiden fuld kontrol over bilen, og vær parat til at reagere hurtigt, hvis der opstår turbulens på grund af vind, eller hvis der er ujævnheder i vejen eller lignende.

Hvis der er tre vognbaner, må du ikke køre i vognbanen yderst til venstre, medmindre det er en ensrettet vej.

Kørsel foran eller efter andre

Kendskab til ulykker

Når du kører bag ved eller foran andre, er der risiko for, at der kan ske en ulykke. Ofte er modparten en person- eller varebil, men i en del tilfælde kan det også være et andet vogntog eller tohjulede trafikanter som cyklister, knallertkørere eller motorcyklister. I en stor del af ulykkerne kører vogntoget ind i en bil, der kører foran, og som bremser for at sænke farten eller for at dreje. Ved de andre typer ulykker bliver vogntoget påkørt bagfra. Nogle ulykker kan undgås eller skaderne kan være mindre, hvis føreren overholder hastighedsgrænsen.

Kendskab til risikoforhold, orienterings- og manøvrefærdigheder

Du skal især være opmærksom på:

• Lastbilens blinde vinkler bagud, der gør det svært at se nogle, der kører for tæt på.
• Lastbilens dårlige bremseevne, der gør, at du kan komme til at køre ind i køretøjet foran dig, hvis det pludselig bremser.
• For lille afstand til den, der kører foran dig.
• Hvis du er uopmærksom.

Sådan orienterer du dig

Når du enten kører bag ved en eller foran en, er der nogle ting, du skal være opmærksom på:

• Vær opmærksom på, at hvis der kører en tæt bag på dig, så kan det være, fordi han vil overhale dig. Det kan være, at det er blevet muligt at overhale dig efter et vejsving, en bakketop eller efter et langt stykke, hvor det har været umuligt. Det kan også være, at han har fortrudt en overhaling og er ved at trække ind bag dig igen.
• Vejforhold kan gøre, at det pludselig er nødvendigt at sænke hastigheden eller bremse. Det kan være på grund af et vejsving, vejkryds, lyskurv, jernbaneoverkørsel eller hindringer på vejen.
• At trafikken kan gøre, at du eller de andre trafikanter pludselig må sænke hastigheden eller bremse. Det kan fx være på grund af et parkeret køretøj i vejsiden, kø, krydsende fodgængere eller børn.
• Vejret kan gøre, at sigtbarheden er dårligere, eller at bremselængden er længere. Det kan fx være i tåge, kraftig regn, sne eller ved glat eller fedtet føre.
• Særlige forhold ved det køretøj, der kører foran eller bag ved dig. Det kan fx være, hvis det er et stort køretøj, der tager udsynet, hvis det ikke bremser, som det skal, hvis føreren er uopmærksom eller ikke kender stedet, eller det er et udrykningskøretøj.

Færdselstavler

Der findes en færdselstavle, der kan være god at kende, når du kører foran eller bag ved andre køretøjer. Det er:

• Kø (A20), der viser, at der kan være risiko for kø.

Vejafmærkning:

• Sikkerhedssymbol (V60), der viser, hvilken afstand du bør have til bilen foran dig og bag ved dig. Der skal mindst være to sikkerhedssymboler mellem dig og bilen foran dig.

Kig tit i spejlene, men kun i kort tid ad gangen, så du stadig kan orientere dig om dem, der kører bag dig. Hold hele tiden øje med afstanden til den bil, der kører bag dig, og vurdér, om den måske vil overhale. Hvis du skal sænke farten, så vurdér, om du kan gøre det uden risiko for den, der kører bag dig. Kør, så din hastighed passer til forholdene, men kør ikke for langsomt.

Hav så stor afstand til den, der kører foran dig, at du kan nå at reagere og bremse, hvis der sker noget. Kig ikke kun på den, der kører foran, men kig også så langt frem på vejen som muligt – også foran den, der kører foran dig. Se efter, om der er nogle foran, der svinger eller skifter vognbane, og om de har plads til det. Hold øje med, om biler, der overhaler, pludselig trækker ind foran din lastbil.

Sådan gør du:

Kør, så du følger med trafikken, hvis det kan lade sig gøre, og du ikke kører hurtigere, end du må.

Vis i god tid med brug af lys, eller ved at du ændrer din hastighed og placering på vejen, hvad du har tænkt dig at gøre. Dem bagved kan være skjult i din blinde vinkel eller køre tæt på, og hvis du giver tegn i god tid, har de større chance for at se det og reagere.

Hvis nogen vil overhale dig, så hjælp dem, hvis forholdene er til det. Du bør sætte hastigheden ned og køre helt ind i højre side af vejen – og evt. helt standse – så du er nemmere at overhale, og den bagved ikke kører for tæt på dig.

Hold god afstand til den, der kører foran dig. Det vil i de fleste tilfælde svare til, at det vil tage 2-3 sekunder at komme derop, hvor bilen er, hvis føret er normalt. Det afhænger selvfølgelig af din rutine med at køre og færdselsforholdene.

Hvis der er dårlig sigtbarhed, eller vejen er glat, så øg afstanden, og hold ekstra god afstand, så du kan nå at reagere.

Uden for byerne skal du holde så stor afstand til den, der kører foran dig, at en trafikant, der overhaler, kan trække ind foran dig.

Forsøg at undgå at sænke hastigheden eller bremse, hvis den bagved er tæt på – eller føret er dårligt. Det gælder især, hvis køretøjet bag dig har en dårlig bremseevne.

Brug stoplyset i god tid, før du standser, eller hvis du pludselig må sætte hastigheden ned, så dem bag dig ved, hvad du gør.

Øg afstanden til den, der kører foran dig, hvis vejen eller trafikken gør, at det er nødvendigt. Det kan fx være, hvis der er huller i vejen, eller der er glat.

Fremkørsel mod kryds

Der sker mange ulykker i kryds, og for at undgå dem skal du være opmærksom på ikke at køre stærkere, end du kan nå at bremse og standse ved krydset, og at din bremselængde er længere, hvis du har læs på, end hvis du kører med en tom vogn.

Kendskab til risikoforhold, orienterings- og manøvrefærdigheder: Sådan orienterer du dig

Når du kører frem mod et kryds, er der nogle ting, du skal være opmærksom på, og som kan øge risikoen for en ulykke:

• Dårlig oversigt i krydset.
• Tegn på, at den, der kører foran dig, bremser for at svinge ind i en indkørsel lige før krydset.
• Tegn på, at den, der kører foran dig, bremser for gult lys, for at svinge, holde tilbage eller orientere sig.
• Tegn på, at en i vognbanen til højre eller venstre for dig pludselig skifter vognbane og kører ind foran.
• Tegn på, at fodgængere i hjørnerne i krydset vil krydse kørebanen. Det er især børn og ældre, og det kan også ske, selvom der er rødt lys.
• Tegn på, at kørende fra venstre eller højre ikke overholder deres vigepligt, hvis der er en.

Vejvisertavler:

Der findes nogle vejvisertavler, der kan være gode at kende, når du kører foran eller bag ved andre køretøjer. Det er:

• Pilevejvisere (F11-14), der viser vej til geografiske mål som fx byer og specielle mål som fx havne, lufthavne, seværdigheder eller serviceanlæg.
• Frakørselsvejviser (F16), der viser vej til geografiske mål som fx byer. De står der, hvor banen til frakørsel begynder.
• Tabelvejviser (F18), der viser afstand til målet, rutenummer eller lignende.
• Orienteringstavler, hvor der findes flere typer, fx portalsorienteringstavle (G11), diagramorienteringstavle (G14), vognbaneorienteringstavle (G15) og tabelorienteringstavle (G18). De er tavler, der viser, hvilken retning du skal køre mod forskellige mål.
• Afstandstavle (H41), der viser rutenummer og afstand til lokale steder.
• Blind vej (E18).

Kørebanestriber

Der findes flere tavler, der viser kørebaner. Det er godt at kende dem. Det er:

• Vognbanelinje (Q41) og bred punkteret kantlinje (Q47), der viser, at du godt må skifte vognbane.
• Spærrelinje (Q44) og ubrudt kantlinje (Q46), der viser, at du ikke længere må skifte vognbane.
• Bred kantlinje (Q46) og (Q47), der viser de vognbaner, hvor du kan svinge til enten højre eller venstre.
• Vognbanepile (R11), der viser, hvilken retning du skal køre i vognbanen. Hvis pilen er skrevet, hvor der også står ”BUS”, gælder pilen kun for busser.
• Dobbelt vognbanepil (R13) gælder for to kryds, der kommer lige efter hinanden.
• Vognbanepil med svingningsforbud (R14) gælder for et kryds, der ligger lige efter en sidevej, og som viser, at her må du ikke svinge ned.
• Vigelinje (S11), som også kaldes hajtænder, der viser, at du har ubetinget vigepligt. Dvs. at du skal holde tilbage for alle, der kommer på den vej, du skal køre ind på eller over.
• Trekantsymbol (V11), der viser, at du har ubetinget vigepligt i det lyskryds, der kommer.
• Stop (V12), der viser, at du skal stoppe helt op, og at du har ubetinget vigepligt i krydset.
• Stoplinje (V13), der viser, hvor du skal stoppe. Skiltet er i kryds, ved stoptavle eller ved stoptegn.
• Fodgængerfelt (S17), der viser, at du så vidt muligt skal undgå at standse i fodgængerfeltet.

Færdselstavler

Der er nogle færdselstavler, der står i forbindelse med kryds, og som er gode at kende. Det er:

• Farligt vejkryds (A11), der viser, at du har ubetinget vigepligt, hvis du kommer fra den vej, der krydser. Men det fortæller også, at der tit er dårlig oversigt, og at du derfor skal være ekstra opmærksom på trafikken. Tavlen kan også være med kun én vej (UA99). Den betyder, at krydset er særlig farligt, og at der sker mange uheld i det.
• Lyssignal (A19), der fortæller, at der er et lyssignal længere fremme.
• Hovedvej (B16), der viser, at du har ubetinget vigepligt, hvis du kører på den vej, der krydser hovedvejen. Hvis der står noget andet på skiltene, skal du naturligvis følge dem.
• Hovedvej ophører (B17), der viser, at hovedvejen slutter.
• Ophængt pilafmærkning (E11) og Vognbaner ved kryds (E15) viser, hvilken retning du skal køre i vognbanerne.
• Påbudt kørselsretning (D11) viser, hvilken retning du skal køre.
• Højresving forbudt (C11,1).
• Venstresving forbudt (C11,2).
• Ubetinget vigepligt (B11).
• Forvarsling for stop (UB11,1), der ofte sidder sammen med skiltet for ubetinget vigepligt.
• Dobbeltrettet cykelsti (UB11,2), der viser, at der er en cykelsti på den tværgående vej, hvor cyklisterne kan køre i begge retninger.
• Letbane (UB11,2), der viser, at den tværgående vej er en letbane, hvor toget kan køre begge retninger.
• Stop (B13), der viser, at du skal stoppe ved stoplinjen og så har ubetinget vigepligt.

Signallys i kryds

Der er nogle signallys i forbindelse med kryds, som er gode at kende:

• Hovedsignaler (X11).
• Rødt lys betyder stop, og du skal stoppe ved stoplinjen eller i sikker afstand fra krydset, hvis der ikke er en stoplinje. Rødt og gult lys samtidig betyder også stop. Det betyder også, at lyset snart skifter til grønt.
• Grønt lys betyder kør, hvis vejen er fri. Du må dog ikke køre, hvis trafikken i krydset gør, at du ikke kan komme helt over krydset og på den måde kan komme til at spærre for andre trafikanter, når lyset skifter.
• Gult lys betyder stop og fortæller også, at lyset snart skifter til rødt. Du skal ikke stoppe, når signalet skifter grønt til gult, hvis du er nået så langt frem, at det kan være til fare for andre trafikanter.
• Minus grønt signal (X13) er for dem, der svinger til venstre, og viser, hvornår lyset for de modkørende skifter fra grønt til gult og rødt.
• Pilsignaler (X12). Både rød, gul og grøn pil gælder for dem, der kører i den retning, pilen viser.
• Lyskurven gælder som ubetinget vigepligt.
• Hvis lyskurven ikke virker, skal du overholde den ubetingede vigepligt, hvis der er skilt for det. Hvis ikke, har du højrevigepligt.

Ubetinget vigepligt

Der er flere steder, hvor du har ubetinget vigepligt. Nogle steder er der sat skilte eller afmærkning, der fortæller, at der er ubetinget vigepligt, men det er ikke alle steder. Afmærkning må kun undlades, hvis det er tydeligt, at der er ubetinget vigepligt. Hvis det ikke er det, skal der være skilte eller afmærkning.

Du har ubetinget vigepligt her:

Når du kører ud fra et område uden for veje som fx en parkeringsplads, en ejendom eller en tankstation, eller når du kører ud fra en mindre vej som fx en gågade, et opholds- eller legeområde, en markvej eller en sti.

Hvis du kører ud og hen over et fortov, en cykelsti eller en rabat, der er højere end vejen, har du også ubetinget vigepligt. Overkørslen skal have en anden belægning end den vej, du kører over. Det kan fx være brosten eller betonsten, eller at fortovet eller cykelstien løber langs den vej, du kører ud på. Derudover kan overkørslen være snævret ind.

Højrevigepligt

Der er steder, hvor du har højrevigepligt. Det betyder, at du skal holde tilbage for alle, der kommer fra højre.

Du har også højrevigepligt, hvor der ikke er ubetinget vigepligt. Det gælder dog ikke, når du skifter vognbane eller ved sammenfletning.

Hvis du ikke kan se afmærkningen, fx på grund af snevejr, har du også højrevigepligt.

Du skal altid give plads for udrykningskøretøjer, så de hurtigt kan komme forbi.

Når du kører frem mod et kryds, er der nogle ting, du skal være opmærksom på:

• Orientér dig i krydset, og se efter lyskurven, vognbaner og vigepligt.
• Bedøm, hvor god oversigt du har i krydset.
• Se efter, om der er fodgængere på vej over vejen eller ud i fodgængerfeltet.
• Vurdér, om du kan nå ud af krydset, inden lyset skifter til grønt for den tværgående trafik.
• Overvej, om du bør standse, og brems langsomt frem mod krydset.

Sådan gør du:

Kør med så lav hastighed, at du kan orientere dig om trafikken, lyset og vigepligten. På den måde viser du også de andre trafikanter, at du vil overholde din vigepligt, hvis du har en.

Skift til den rigtige vognbane

Hvis der er flere vognbaner til færdsel i samme retning, og der ikke er nogen vognbanepile, skal du placere dig i vognbanen længst til højre, hvis du skal svinge til højre. Hvis du skal køre ligeud eller svinge til venstre, placerer du dig i vognbanen helt til venstre.

Hvis der er flere spor og vognbanepile i samme retning, skal du placere dig i højre vognbane, medmindre trafikken gør, at du ikke kan, eller det ikke passer med den vej, du skal.

Hvis der ikke er markerede vognbaner, skal du placere dig så langt til højre på kørebanen, som du kan, hvis du skal svinge til højre. Hvis du skal svinge til venstre, placerer du dig ude ved midten af kørebanen. Hvis vejen er ensrettet, kan du placere dig helt til venstre på kørebanen.

Lad være med at køre ind i et kryds, hvor du selv har vigepligt, hvis trafikken gør, at du ikke kan komme ud af krydset uden at være til gene for de andre trafikanter.

Når du kører hen mod et kryds, kan du køre frem uden at standse, hvis trafikken tillader det, og du har god oversigt. Hvis du bliver nødt til at standse, skal du i god tid slippe speederen og først koble ud, lige inden du standser.

Kryds med dårlig oversigt

Hvis du kører ind i et kryds, hvor du har dårlig oversigt, og hvor du samtidig har vigepligt, så sæt hastigheden ned i god tid, så du kan nå at standse inden den tværgående vej, hajtænder, stoplinje eller fodgængerfelt. På den måde viser du også de andre trafikanter, at du vil overholde din vigepligt.

Hold tilbage for gående, der er på vej over vejen – også selvom der ikke er fodgængerfelt.

Kør langsomt frem mod krydset med foden på bremsen, og brems evt. helt op, så du kan nå at orientere dig.

Stands helt op ved stoplinjen, hvis det står på tavle, signal eller lignende.

Sørg for at få godt udsyn til begge sider på den tværgående vej. Kør gerne et lille stykke hen over fodgængerfelt, hajtænder eller stoplinje, så du bedre kan se.

Kryds med dårlig oversigt, hvor færdslen fra sidevejene har vigepligt

Hvis der er trafikanter fra den tværgående sidevej, der har vigepligt, skal du stadig sætte hastigheden ned i god afstand til krydset, så du kan nå at standse og sikre dig godt udsyn, inden du kører ud i krydset.

Kryds, hvor udkørslen skal ske over fortov, rabat eller cykelsti Hvis du kører ind i et kryds, hvor du skal krydse fortov, rabat eller cykelsti, skal du sætte hastigheden ned i god tid, så du kan nå at standse inden den tværgående vej, hajtænder, stoplinje eller fodgængerfelt. På den måde viser du også de andre trafikanter, at du vil overholde din vigepligt.

Hold tilbage for fodgængere og cyklister på fortovet eller cykelstien.

Kør langsomt frem med foden på bremsen, og stands evt. ved fortov, rabat eller cykelsti, hvis det er nødvendigt, så du kan orientere dig.

Sørg for at få godt udsyn til begge sider på den tværgående vej. Kør gerne et lille stykke hen over fodgængerfelt, hajtænder eller stoplinje, så du bedre kan se.

Kryds med god oversigt

Hvis du har god oversigt over krydset, så du kan orientere dig, allerede når du kører hen mod det, kan du lade være med at standse – medmindre der er noget i trafikken, der gør, at du skal stoppe, eller hvis der er et stopskilt.

Kryds med signalregulering

Hvis krydset har et lyssignal, skal du standse før fodgængerfelt eller stoplinje, hvis der er rødt.

Når lyset skifter fra grønt til gult, kan du fortsætte ind i krydset, hvis det vil være til fare for trafikanter bag dig, hvis du bremser op, eller hvis du ikke kan standse foran fodgængerfelt eller stoplinje.

Sæt hurtigt i gang, når lyset skifter til grønt, og krydset er frit.

Bliv holdende, selvom lyset er grønt, hvis det ikke er muligt at nå ud af krydset, før signalet skifter til grønt for den tværgående trafik.

Ligeudkørsel i kryds

Kendskab til ulykker

Når du kører ligeud, er der nogle tidspunkter, hvor der er stor risiko for, at der kan ske ulykker. Det er mest i kryds med vigepligt, at ulykkerne sker. Det er fx, når du kører ligeud i et kryds. Ulykkerne sker tit, fordi vogntoget kører for stærkt. Det er tit andre trafikanter, der kommer fra højre eller venstre, der er involverede i ulykken, men det kan også være modkørende, der ikke holder tilbage for vogntoget, når de svinger til venstre i krydset. En stor del af ulykkerne, der sker, når vogntoget kører ligeud, sker i kryds med lys. En del af ulykkerne sker tit, fordi vogntoget kører over for rødt. Ofte er modparten andre biler eller varebiler.

Kendskab til risikoforhold

Du skal være opmærksom på:

• Vogntogets længde og last, der evt. rager ud, da det kan øge risikoen for en ulykke, hvis du samtidig fejlbedømmer de krydsendes hastighed. Det er især, når du kører frem efter at være standset, fordi accelerationen er lav.
• At overholde din vigepligt, også selvom dit køretøj er større end de andre.
• For høj hastighed og for lav opmærksomhed på sidevejene, hvis de har vigepligt.
• For høj hastighed, når du kører frem mod et lysreguleret kryds. Tilpas hastigheden efter, hvor meget vognen er læsset.
• For høj hastighed, hvis du kører over for grønt lys.
• Husk at se dig godt for og ikke blot følge den, der kører foran.
• Pas på ikke at fejlvurdere hastigheden og afstanden hos de andre trafikanter, der krydser den tværgående vej.
• Vær også opmærksom på, at de andre trafikanter ikke altid overholder deres vigepligt, eller at de kan finde på at køre over for både gult og rødt.
• Vid, at de modkørende, der skal svinge til venstre, ikke altid holder tilbage.
• Vær også opmærksom på fodgængere, når du kører ud af krydset.

HØJRESVING I KRYDS

Se øvelse 1.

VENSTRESVING I KRYDS

Se øvelse 1.

Kørsel i rundkørsel

Kendskab til ulykker, kendskab til risikoforhold, orienteringsfærdigheder

Den almindelige type ulykker i rundkørsler sker, når trafikanter i rundkørslen kører sammen med trafikanter, der kører ind i rundkørslen. Derudover sker der en del ulykker, når en trafikant kører ind eller ud af rundkørslen. Det sker, fordi chaufføren ikke holder tilbage for cyklister eller knallertkørere. Nogle ulykker sker med fodgængere, der krydser kørebanen, hvor du kører ud af rundkørslen.

Du skal især være opmærksom på:

• Hvis du kører for hurtigt ind i rundkørslen, og du fejlbedømmer rundkørslens form, så svinget i den er skarpere, end du tror.
• Om du kører med for høj hastighed i rundkørslen, så du ikke kan holde den rigtige placering i vognbanen, og hvor der også er risiko for, at vogntoget skrider ud eller vælter, hvis der er glat og fedtet føre.
• Hvis du kører med for høj hastighed i rundkørslen, så lasten flytter sig, og hvor der er risiko for, at du skrider ud. Det sker især, hvis vogntoget kører med halvfulde tanke, betonkanoner eller ophængte dyrekroppe.
• Hvis du kører med for høj hastighed eller accelererer for hurtigt ved udkørslen, er der risiko for, at vogntoget kan vælte.
• Hvis du kører for hurtigt frem mod rundkørslen, så du ikke får set dig godt for, og hvor du kan have svært ved at overholde din vigepligt.
• Om du fejlbedømmer føret, når det fx er glat eller fedtet.
• Om du fejlbedømmer hastigheden af dem, der kører i rundkørslen, når du kører ind. Det er især i forbindelse med cyklister og knallertkørere, at du kan tage fejl.
• Om du får kigget efter cyklister og knallertkørere, der kommer bagfra, og fodgængere, der er på vej over kørebanen ved udkørslen fra rundkørslen.
• At du fejlbedømmer, om de andre trafikanter overholder deres vigepligt.

Sådan orienterer du dig

Inden du kører ind i en rundkørsel, skal du være opmærksom på flere ting:

• Vurdér, om der kan være glat.
• Hold øje med køretøjer fra venstre side af rundkørslen, der kan køre hurtigere, end du tror, fx elcykler.
• Hold øje med cyklister og knallerter, der kommer bagfra, og som kan være skjult i din blinde vinkel.
• Hold øje med tegn på, om cyklister og knallertkørere kører over for rødt lys i rundkørslen, når du har grønt.
• Hold øje med fodgængere, der er på vej ud i fodgængerfeltet, og krydsende fodgængere, når du kører ud af rundkørslen.

Færdselstavler

Der er nogle færdselstavler, der står i forbindelse med, at du kører ind i en rundkørsel. Det er:

• Rundkørsel (A16), der viser, at der er en rundkørsel forude.
• Ubetinget vigepligt (B11), der sammen med vigelinje eller hajtænder (S11) viser, at du skal holde tilbage for dem, der kører inde i rundkørslen, når du selv skal køre derind.
• Påbudt kørselsretning til højre (D11), der viser, at du kun må køre i én retning i rundkørslen.
• Påbudt kørselsretning i rundkørsel (D12), der står lige før en rundkørsel, hvor der ikke er plads til færdselstavler i midten af rundkørslen.

Kør frem mod rundkørslen i lav fart, så du har tid til at orientere dig om skilte og lys i rundkørslen. Det kan fx være lyskurv, vognbaner og vigepligt.

Brug regler for vognbaneskift og sammenfletning, hvis du vil skifte vognbane.

Se efter cyklister og knallertkørere, og brug reglerne for højresving i kryds, når du kører ud af rundkørslen. Se også efter krydsende fodgængere.

Se efter kørende fra venstre i rundkørslen, og vurdér, om der er plads nok til, at du kan være der, inden du kører ind. Kør ind i rundkørslen, så snart der er plads.

Tilpas hastigheden gennem rundkørslen til den lastbil, du kører i, og den last, du har med.

Kørsel i rundkørsel og udkørsel fra rundkørsel

Orientér dig i rundkørslen på samme måde som ved vognbaneskift og sammenfletning, og ligesom når du kører foran andre.

Manøvrefærdigheder: Sådan gør du

Tilpas din hastighed gennem rundkørslen, så den passer til lastbilens opbygning og den last, der er på, og du kan nå at orientere dig om færdselsreguleringen, lys eller overholde vigepligten.

Hold tilbage for gående, og overhold din vigepligt, før du kører ind i rundkørslen. Kør ind i rundkørslen, så snart der er fri.

Hvis du skal køre ud af rundkørslen ad den første sidevej, skal du holde helt til højre i rundkørslen og blinke til højre. Hvis du skal køre ud af rundkørslen ad den sidste sidevej, skal du holde helt til venstre, ligesom hvis du skulle svinge til venstre i et kryds. Blink samtidig til venstre. Når du nærmer dig den sidevej, du skal dreje ned ad, skal du placere dig, præcis som når du svinger til højre. Hold tilbage for gående, der krydser kørebanen, eller som er på vej ud i et fodgængerfelt.

Vælg altid den vognbane, som passer bedst til trafikken og der, hvor du skal hen.

Udkørsel ad første sidevej

Når du skal køre ud af rundkørslen, skal du køre i højre vognbane og køre så tæt på kørebanekanten, som du kan. Det er, fordi du har nedsat mulighed for at orientere dig langs vogntogets højre side. Hvis der er en speciel bane til dem, der skal svinge, skal du tage den.

Placér dig i vognbanen, ligesom når du skal svinge til højre. Blink til højre.

Hold tilbage for fodgængere, cyklister og knallertkørere, inden du drejer. Skal du køre ud af rundkørslen mellem første og sidste udkørsel, skal du køre på samme måde.

Udkørsel ad sidste sidevej

Placér dig i venstre vognbane, og blink til venstre, så de andre kan se, at du bliver i rundkørslen. Hvis der er en speciel bane til dem, der skal sent ud af rundkørslen, tager du den.

Skift til højre vognbane, når du nærmer dig den vej, du skal køre ud af rundkørslen. Brug reglerne om vognbaneskift, og giv tegn til højre ud for den sidevej, du vil køre ad. Det er, så de andre trafikanter kan se, hvad du vil gøre. Hvis der er en speciel bane til udkørsel af rundkørsel, bruger du den.

Placér dig i forhold til cyklister og knallertkørere som ved højresving i kryds.

Hold tilbage for gående, der krydser kørebanen ved udkørslen, eller som er på vej ud i et fodgængerfelt.

Udkørsel mellem første og sidste sidevej

Vælg den vognbane, som passer bedst til der, hvor du skal hen. Hvis der er en speciel bane, så brug den.

Skift til højre vognbane, og blink til højre, når du nærmer dig den vej, du vil køre ad.

Placér dig i forhold til cyklister og knallertkørere som ved højresving i kryds.

Hold tilbage for gående, der krydser kørebanen, eller som er på vej ud i et fodgængerfelt.