Motorcykel (A)

Personbil (B)

Lastbil (C)

Påhængskøretøj (C/E)

Kategori
  1. Indledning
  2. Påhængskøretøjets indretning, udstyr og dokumenter
  3. Indledende øvelser på vej
  4. Køretøjers manøvreegenskaber
  5. Trafikantadfærd
  6. Vejforhold
  7. Grundregler for kørsel med vogntog
  8. Særlige risikoforhold i trafikken
  9. Manøvrer på køreteknisk anlæg
  10. Forberedelse til køreprøven
top

Den nemme teoribog

Udvidede øvelser på vej

Øvelse 1

Når du kører med et stort og tungt vogntog, er det ekstra vigtigt at kende til færdselsreglerne og kunne køre på forskellige typer veje og med forskellig trafiktæthed, så du kan køre sikkert, aflæse trafikken og tage hensyn til de andre trafikanter. Derudover skal du lære at køre så miljø- og energivenligt som muligt og samtidig tage hensyn til de farer, der kan være i trafikken.

Hvis du kan ”læse” trafikken længere fremme, kan du i god tid tilpasse din kørsel ved fx at sætte hastigheden ned, skifte gear eller vognbane, så den passer til vejforholdene, vejret og de andre i trafikken.

Når du laver øvelser, skal de laves med et påhængsvogntog eller et sættevognstog, der opfylder reglerne. Det kan være forskelligt, hvor meget du skal øve hver øvelse. Når du kan udføre dem med en vis grad af præcision, behøver du ikke at øve dem mere. Det er din kørelærer, der vurderer, hvornår det er. Du laver øvelserne i en rækkefølge, så det hele tiden bliver sværere.

Du skal have kørekort til kategori C for at få kørekortet til kategori C/E, og derudover skal du have nogen køreerfaring. Derfor vil øvelserne tit være sammensat af flere øvelser, da man regner med, at du kan hver øvelse særskilt.

Øvelse 1

I øvelse 1 skal du lave de her manøvrer:

  1. Igangsætning og standsning ved kørebanekant
  2. Placering under ligeudkørsel
  3. Hastighed under ligeudkørsel
  4. Vognbaneskift og sammenfletning
  5. Vending og baglænskørsel
  6. Højresving i kryds ved mindre vej
  7. Venstresving i kryds ved mindre vej.

Det første sæt øvelser, du skal lave, har du allerede nogen erfaring med. Men da du nu laver øvelserne med et vogntog, er der alligevel lidt forskel. Du skal bl.a. øve dig i at sætte i gang og standse ved kørebanekant. Når du kører, skal du lære at placere dig på vejen. Du skal også kunne holde en given hastighed, når du kører. Derudover skal du træne at skifte vognbane og køre i sammenfletninger, så du kører sikkert i dem. I øvelserne kommer du også til at træne både det at vende og at køre baglæns, ligesom du skal svinge både til højre og venstre ned ad mindre veje.

Igangsætning og standsning ved kørebanekant

Kendskab til risikoforhold

Der kan være nogle forhold, der kan øge risikoen for ulykker, og som kan være gode at kende:

Orienteringsfærdigheder: Du skal især være opmærksom på

  • Når du sætter i gang eller standser ved kørebanekanten, hvor godt dit vogntog er til at accelerere.
  • At du har begrænset mulighed for at orientere dig på grund af de blinde vinkler, og fordi du kan have svært ved at kigge bagud ved at dreje hovedet.
  • At du kan have behov for meget plads til at manøvrere på.

Sådan orienterer du dig:

  • Vær opmærksom på blinde vinkler, når du kører ud på kørebanen eller standser og trækker ind, så du ikke overser fodgængere, cykler eller biler. Og se dig gerne ekstra for, hvis du har svært ved at dreje hovedet og kigge bagud.
  • Det kan være svært at bedømme hastighed og afstand på dem, der kommer bagfra. Vær også opmærksom på, om andre trafikanter er gode til at give plads, når du trækker ud eller ind.
  • Hvis lastbilen kun accelererer langsomt, skal du tage hensyn til det, når du trækker ud.
  • Vær også opmærksom på, hvor meget plads du har brug for, så du ikke generer andre trafikanter. Hvis der er snævret, skal du være ekstra opmærksom.

Placering under ligeudkørsel

Kendskab til risikoforhold

Når du kører ligeud, skal du være opmærksom på lastbilens bredde, så du ikke kommer for tæt på andre trafikanter eller vejsiden, så du kommer til at køre ud i den bløde rabat.

Kend gerne lastbilens højde, så du kan køre sikkert under broer.

Orienteringsfærdigheder: Sådan orienterer du dig, og sådan gør du Hold øjnene på vejen og trafikken, når du kører, så du ikke bliver distraheret af andre ting, og så du bl.a. undgår at køre ud over vejkanten.

Husk også at kigge ud ad sideruderne og i spejlene, så du både lægger mærke til trafikken foran dig, til siderne og bagved. Forsøg at forudse, hvad der kan ske. Undgå gerne at bremse og gasse op hele tiden, så du sparer brændstof.

Hvis der er bakker eller sving, er det en god idé at se så langt frem, som du kan. Følg én af linjerne på vejen med øjnene, når du svinger, så du undgår at slingre.

Når du kører ligeud, skal du køre i højre vognbane og kun bruge venstre vognbane, hvis du skal overhale eller køre forbi noget, der fx holder i vejkanten. Kør så langt ud til højre, som du kan, men hold øje med cyklister, knallertkørere, parkerede køretøjer og fodgængere. Kører du i andre vognbaner, skal du køre midt i dem.

Hvis du kører på en smal vej op ad en bakke, så kør så langt til højre på vejen som muligt. Det samme skal du gøre, hvis du kører ind i et sving, hvor du ikke kan se hele svinget. Styr lastbilen med rolige bevægelser og ikke i ryk, der kan få den til at slingre. Undgå for mange ryk i rattet, når du kører hurtigt, da det kan gøre, at du mister herredømmet over lastbilen.

Hastighed under ligeudkørsel

Kendskab til ulykker

Der sker en del ulykker med vogntog på grund af for høj hastighed i forhold til forholdene. Det er dog ikke nødvendigvis, fordi hastigheden har været høj. Der sker nemlig mange ulykker ved hastigheder på under 40 km/t.

Træthed, alkohol eller sygdom er tit grunden til eneulykker, hvor der ikke er andre trafikanter involveret. De fleste eneulykker sker på veje uden for byerne, og mange sker på lige veje eller i vejsving. Ved en del af eneulykkerne kommer vogntoget ud over vejkanten i højre side, fordi der er kørt for tæt på vejkanten. Det kan gøre, at lastbilen eller vogntoget vælter.

Kendskab til risikoforhold

Hastigheden er tit årsag til ulykker, og derfor bør du tilpasse din hastighed til forholdene, hvor du kører. Vær opmærksom på:

  • Lastbil med påhængskøretøj kan sakse, hvis du bremser i glat eller fedtet føre, eller hvis du blokerer bremserne – især hvis du kører ned ad bakke.
  • Det kan være svært at vurdere din egen hastighed, når du kører. Du kan derfor køre hurtigere, end du tror.
  • Det kan være svært at vurdere, hvor skarpt et vejsving er.
  • En lastbil har et højere tyngdepunkt end fx en personbil, og derfor kan den nemmere vælte i et sving, eller hvis du drejer skarpt.
  • Det kan være svært at vurdere, hvor glat eller fedtet der er, fx i et vejsving. Du kan derfor nemt skride ud.
  • Hvis dæktrykket er forkert, slidmønsteret på dækkene for lille, eller lastbilen er lastet forkert, kan den nemt miste vejgreb.
  • Hvis du er træt, har drukket eller er påvirket af narkotika, kan du reagere langsommere eller slet ikke.
  • Hvis du drejer kraftigt på rattet, kan du miste herredømmet over bilen – især hvis du kører ved høj hastighed.
  • Hvis du er uopmærksom, kan du nemt overse noget i trafikken, der kan føre til en ulykke.

>

Orienterings- og manøvrefærdigheder: Sådan orienterer du dig

  • Ved fartbump skal du køre meget langsommere, end der står. Bumpet påvirker lastbilen mere end en personbil.
  • Vær opmærksom på vejsving eller bakker, hvor du ikke kan se langt frem. Måske skjuler der sig noget, der kan være en risiko for en ulykke, som fx langsomme køretøjer eller cyklister eller fodgængere i vejsiden.
  • Pas på skarpe vejsving, der kræver et godt vejgreb, så du ikke skrider.
  • Vær opmærksom på, at der kan være dårlig oversigt ved jernbaneoverkørsler.
  • Den belægning, der er på kørebanen, har betydning for, hvor godt vejgreb du har. Hvis det fx er grus eller brosten, er vejgrebet dårligere end asfalt, og du kan derfor nemmere skride ud.
  • På vejen kan der være forhindringer, der gør, at du skal være ekstra opmærksom. Det kan fx være parkerede biler eller krydsende cyklister.
  • Vejret kan gøre, at du har svært ved at orientere dig ordentligt. Det kan fx være, hvis du bliver blændet af solen, eller hvis det regner eller sner, eller det er tåget.

Kørebanestriber mv.

Du skal kunne genkende forskellige kørebanestriber på vejen:

  • Rumlestriber er smalle striber på kørebanen, der larmer, når du kører over dem. Rumlestriberne fortæller, at der er noget, du skal være særlig opmærksom på.
  • Bump markeres bl.a. med firkantede felter på tværs af vejen.

Færdselstavler

Der er visse færdselstavler, der viser, hvor hurtigt du må køre:

  • Lokal hastighedsbegrænsning (C55) viser, hvor meget du højst må køre. Tavlen kan være en elektronisk tavle.
  • Ophør af hastighedsbegrænsning (C56).
  • Ophør af forbud (C59) ophæver en tidligere hastighedsbegrænsning.
  • Mindste hastighed (D55) viser, at du ikke må køre langsommere end det, der står på tavlen. Der kan nogle gange være en undertavle, der fortæller, hvor langt det gælder.
  • Ophør af mindstehastighed (D56) viser, at mindstehastigheden ikke gælder mere.
  • Tættere bebygget område (E55) viser, at du er kørt ind i en by, og at hastigheden er 50 km/t.
  • Ophør af tættere bebygget område (E56) viser, at du er kørt ud af byen, og at hastighedsgrænsen på 50 km/t. ikke gælder mere.
  • Anbefalet hastighed (E39) viser, at du helst ikke skal køre mere, end der står på skiltet, fordi vejen ikke er egnet til at køre hurtigere. Der kan nogle gange være en undertavle, der fortæller, hvor langt det gælder.
  • Anbefalet hastighed ophører (E40) viser, at den anbefalede hastighed ikke gælder mere.

Færdselstavler

Der er visse færdselstavler, der viser, hvordan kørebanens overflade er:

  • Glat vej (A31) viser, at der kan være glat, hvor du normalt ikke vil vente det. Der kan være en undertavle, der fortæller, hvornår der kan være glat, fx i vådt føre (UA31).
  • Ujævn vej (A37) viser, at der er farlige ujævnheder på vejen.
  • Løse sten (A33) viser, at der er fare for stenslag.
  • Farlig rabat (A35) viser, at du skal være særlig opmærksom på vejen. Det kan fx være, at rabatten er blød, eller kanten er hård.
  • Bump (A36) viser, at der er et bump forude, som gør, at du skal sætte din hastighed ned.
  • Område med fartdæmpning (E56) viser, at der forude er noget, der gør, at du må sænke farten. Det kan fx være chikaner eller lignende.
  • Ophør af område med fartdæmpning (E54) viser, at du er ude af området med fartdæmpning.

Der er visse færdselstavler, der viser, hvordan vejen forløber:

  • Vejsving (A41,1) viser, at der er et farligt højresving forude.
  • Vejsving (A41,2) viser, at der er et farligt venstresving forude.
  • Hastighedsangivelse (UA41) viser, med hvilken hastighed du kan køre gennem et sving.
  • Kantafmærkningspæle (N41) står i kanten af vejen.
  • Kantafmærkningsplader (N42) viser, at store køretøjer skal køre forbi pladerne på den side, striberne hælder imod. Det gælder dog ikke for busser, der fx kører til et stoppested.
  • Retningspile (O41 og O42) viser, at du skal ændre retning ret kraftigt. De kan fx sættes op lige før et sving.
  • Stejl nedkørsel (A46,1) viser, at vejen skråner kraftigt ned.
  • Stejl stigning (A46,1-46,3) viser, at vejen stiger kraftigt.
  • Indsnævret vej (A43,1-43,3) viser, at vejen snævrer ind enten i begge vognbaner eller i den ene.

Der er visse færdselstavler ved jernbaneoverkørsler:

  • Anden fare (A99) med undertavlen ”Spor” viser, at der er krydsende spor, hvor der vil blive givet signal med flag, signallygte eller lignende, hvis der kommer et tog.
  • Jernbaneoverkørsel uden bomme (A72) advarer om, at der er en jernbaneoverkørsel forude. Der kan være en undertavle, fx ”Se efter tog” (UA 72) eller ”Forvarsling for stop” (U11,1). Ved undertavlen ”Se efter tog” bør du nærme dig overkørslen langsomt og orientere dig til begge sider, inden du kører over. Ved undertavlen ”Forvarsling for stop” bør du stoppe helt og orientere dig til begge sider, inden du kører over.
  • Jernbanekørsel med bomme (A73) viser, at der er en jernbaneoverkørsel forude.
  • Stop (B13) viser, at du skal stoppe helt og orientere dig, inden du kører over.
  • Varsling af elektrificeret bane (UA73) viser, at der er strømførende ledninger i overkørslen. De bruges i forbindelse med tavle A72 og A73 på veje, hvor der er meget og hurtigkørende trafik.
  • Afstandsmærker (A75) viser, hvor langt der er hen til jernbaneoverkørslen.
  • Krydsmærke for enkeltsporet eller flersporet jernbaneoverkørsel (A71,1 og A74,2) viser, at der forude er en jernbaneoverkørsel med enten et eller flere spor.
  • Rødt blinksignal ved jernbaneoverkørsel (Z72,2) viser, at du skal standse før stoplinje eller i sikker afstand til sporene og signal eller bomme, hvis det er der.

Der findes færdselstavler som viser, at der kan være noget forude, der kan give øget risiko for uheld:

  • Fodgængerfelt (A17) viser, at der er et fodgængerfelt forude.
  • Fodgængerfelt (E17) sættes ved selve fodgængerfeltet.
  • Lyssignal (A19) viser, at der er en lyskurv forude. Det bruges, hvis signalet er svært at se.
  • Stenskred (A34) viser, at der kan være fare for, at der kan falde sten ned på kørebanen.
  • Sidevind (A95) viser, at der kan være kraftig sidevind, der kan slå bilen ud af kurs – især hvis du kører med høj hastighed.
  • Anden fare (A99) viser, at der er en fare forude. En undertavle vil fortælle, hvad det er for en fare.
  • Oplukkelig bro (A91) viser, at der er en bro forude, der kan lukkes op.
  • Havnekaj (A92) viser, at der er en havnekaj forude, hvor der er risiko for at køre i vandet.

Sådan gør du:

Bedøm hastigheden ved at kigge på trafikken på vejen og fornemme vibrationerne fra bilen og lyden fra fx motoren, vinden eller støj fra dækkene. Brug også speedometret til at holde øje med, hvor hurtigt du kører.

Tilpas altid hastigheden, så den passer til vejens tilstand, færdselsforholdene, sigtbarheden, og hvor godt du kan orientere dig. Derudover må du ikke køre hurtigere, end der står på skiltene.

Kør i et gear, der passer til hastigheden, og brug evt. lastbilens elektroniske indikator, der viser, hvis du skal skifte gear. Vælg gerne så højt et gear som muligt, uden at motoren sejtrækker. Det er med til at spare på brændstoffet.

Kør i et jævnt tempo, så du hverken gasser voldsomt op eller bremser pludseligt. Du kan bruge fartpilot til at holde hastigheden.

Kør aldrig hurtigere, end at du har herredømmet over lastbilen. Vær også opmærksom på, at du skal kunne standse inden for en forholdsvis kort afstand, hvis der er en forhindring på vejen.

Se efter kørebanestriber og færdselstavler, der advarer om vejsving, hastighedsbegrænsninger, jernbaneoverkørsler eller andet, der gør, at du skal sætte farten ned.

Bedøm altid din afstand til den, der kører foran, så du kender den frie standselængde foran bilen.

Se efter trafikanter, der kommer bagfra – især tunge køretøjer, der accelererer lige før en bakke. Se også efter trafikanter bag dig, der vil overhale på vej ned ad en bakke.

Hvis du nærmer dig en jernbaneoverkørsel, så se dig for til begge sider, også selvom signalet ikke blinker, eller der ikke er nogen lyd.

Ved jernbaneoverkørsel forude:

  • Nedsæt hastigheden før jernbaneoverkørslen, så du kan nå at standse før overkørslen, hvis toget nærmer sig.
  • Stop ved stoplinjen eller i god afstand til krydsmærke, blinklys eller bom, hvis et tog nærmer sig. Hold øje med, om blinksignalet er tændt, eller om bommene er på vej ned eller op, eller hvis du på anden måde bliver advaret om, at der kommer et tog.
  • Stands ved stoplinjen, hvor stoptavlen er opsat.

Lovbestemmelser i øvrigt

Lastbil med tilkoblet registreringspligtigt påhængskøretøj må højst køre 80 km/t. – også på motortrafikvej. Lastbil med registreringspligtigt påhængskøretøj må køre 80 km/t. på motorvej.

Et vogntog, der består af en lastbil med tilkoblet registreringspligtigt påhængskøretøj, må i tættere bebyggede områder, bortset fra motorvej og motortrafikvej,  på strækninger med højere lokal hastighedsgrænse følge den skiltede hastighed op til højest 80 km/t.

Vognbaneskift og sammenfletning

Når du skifter vognbane eller sammenfletter, er der stor risiko for, at der kan ske en ulykke. Modparten er som regel bilister, der kører på højre side af din lastbil.

Kendskab til ulykker

Du skal især være opmærksom på:

  • En ulykke kan ske, fordi du kan fejlbedømme afstanden til en, der kører bag dig i den vognbane, du skal skifte til.
  • Det kan også ske på grund af de blinde vinkler, der gør det svært at orientere sig. Vær derfor ekstra opmærksom, brug alle spejle, og drej hovedet, så du minimerer risikoen.

Kendskab til risikoforhold

En anden risiko kan også være, hvis du drejer for pludseligt på rattet, når du vil skifte vognbane, så lasten forskyder sig. Det sker mest, hvis du kører med tankbil med halvfuld tank eller med frithængende last som fx dyrekroppe.

  • En ulykke kan ske, fordi du kan fejlbedømme afstanden til en, der kører bag dig i den vognbane, du skal skifte til.
  • Det kan også ske på grund af de blinde vinkler, der gør det svært at orientere sig. Vær derfor ekstra opmærksom, brug alle spejle, og drej hovedet, så du minimerer risikoen.

Orienterings- og manøvrefærdigheder: Sådan orienterer du dig, og sådan gør du

Ved vognbaneskift skal du især opmærksom på:

  • Trafikanter, der kommer bagfra, og som kan være skjult i blinde vinkler.
  • Trafikanter, der kører bag dig eller foran dig, og som er ved at skifte vognbane.
  • Trafikanter, der kommer bagfra i den vognbane, du vil skifte til.

Sådan gør du:

Når du vil skifte vognbane, skal du orientere dig i god tid. Brug spejlene, og tjek de blinde vinkler ved at dreje hovedet. Vurdér hastigheden og placeringen på trafikanter, der ligger bag dig. Kan du skifte vognbane uden at være til fare eller gene for de andre trafikanter?

Sammenfletning

I en sammenfletning skal du være særlig opmærksom på:

  • Trafikanter, der kører skråt bagud til højre eller venstre, og som kan være skjult i blinde vinkler.
  • Tegn fra andre trafikanter, der ikke overholder deres flettepligt.
  • For kort afstand til andre trafikanter, når du sammenfletter.

Sådan gør du:

Når du skal køre i en sammenfletning, skal du orientere dig i god tid. Brug spejlene, og tjek blinde vinkler ved at dreje hovedet. Vurdér hastigheden og placeringen af trafikanter, der ligger foran eller bag ved dig, og om du kan flette sammen uden at være til fare for de andre trafikanter.

Tilpas hastigheden med dem, du fletter sammen med. Brug blinklyset, hvis det er nødvendigt, så du tydeligt viser, hvad du vil gøre. Sluk for blinklyset, så snart du har flettet.

Kørebanestriber

Pile for vognbaneskift (R15) viser, at du snart skal skifte til den vognbane, som pilen peger på. Vognbanelinjer (Q41), der er tegnet op helt hen til, hvor antallet af vognbaner bliver mindre, viser, at du kun må skifte vognbane, hvis du kan gøre det uden at være til fare eller ulempe for de andre trafikanter.

Vognbanelinjer, der kun er tegnet et stykke før der, hvor antallet af vognbaner bliver mindre, viser, at du skal bruge reglen for sammenfletning. Dvs. at du skal tilpasse hastigheden til dem, der kører i vognbanen ved siden af og samtidig sikre, at du har god afstand til de andre trafikanter, når du fletter ind. Dem, der kører i vognbanen, skal give plads, så du kan flette ind ved fx at ændre hastigheden.

Færdselstavler

Der findes nogle færdselstavler, der bruges ved vognbaneskift og sammenfletning. Det er:

  • Indsnævret vej (A43,1-3).
  • Vognbaneforløb (E16), der viser, hvor vognbanen er. E16,1 viser, at der bliver færre vognbaner – du skal bruge sammenfletningsreglen. E16,2 viser, at der bliver færre vognbaner, og at du skal bruge reglen for vognbaneskift.
  • Krybespor (E37) viser, at du skal bruge reglen for vognbaneskift, når du kører ud fra et krybespor – medmindre der står, at du skal bruge reglen for sammenfletning.
  • Sammenfletning (B15) viser, at du skal bruge reglen for sammenfletning.

Sådan gør du:

Når du skal skifte vognbane, skal du tilpasse hastigheden til dem, der kører i den anden vognbane.

Lad være med at skifte vognbane, hvis dem bagved må ændre hastighed, fordi du ikke har samme hastighed som dem.

Brug blinklyset i god tid, så du tydeligt viser, hvad du vil gøre.

Kør midt i den nye vognbane.

Stop med at bruge blinklys, når du har skiftet vognbane – medmindre du skal dreje kort efter eller lave en U-vending.

Sammenfletning

Hvis du skal flette sammen med en anden vognbane, skal du:

  • Tilpasse hastigheden til dem, der kører i den vognbane, som du fletter sammen med.
  • Evt. give tegn for at vise, at du vil flette sammen med dem.
  • Slukke blinklyset, når du har flettet sammen.

Generelt skal du bruge blinklyset, når det kan hjælpe andre med at se, hvad du har tænkt dig at gøre.

Vending og baglænskørsel

Du bliver ikke undervist i at vende.

Kendskab til risikoforhold

Du skal især være opmærksom på:

  • Du kan komme til at fejlbedømme afstanden til andre trafikanter eller genstande bag bilen.
  • Du kan komme til at fejlbedømme, hvor stor vogntoget er.
  • Du får ikke set dig ordentligt for, når du bakker.
  • Du kan overse andre trafikanter, fordi du er for fokuseret på én ting.

Orienterings- og manøvrefærdigheder: Sådan orienterer du dig

For at kunne bakke sikkert, bør du gøre sådan:

  • Orientér dig, både før og mens du bakker.
  • Kig i spejlene, og se bagud og langs vogntogets side efter andre trafikanter eller hindringer, du kan køre ind i. Hold også øje med, hvor vognen er placeret.
  • Tjek blinde vinkler i det omfang, det er muligt.
  • Bedøm afstanden til dit mål. Husk at tage hensyn til afstanden, hvis du har en bagsmæk, der skal slås ud, eller som er slået ud, eller hvis du har andet gods, der rager ud bagtil.
  • Åbn gerne sideruderne, så du også kan bruge lyde til at orientere dig.

Sådan gør du:

Bak gerne, hvor det kan ske uden at genere den øvrige trafik.

Bak med meget lav hastighed.

Hold gerne en ret kurs 20-30 meter, mens du bakker.

Begynd at bremse med passende styrke og i passende afstand til målet. Hvis du har en bagsmæk eller dele, der rager ud, bør du standse højst 2 meter fra målet.

Højresving i kryds (mindre veje)

Kendskab til ulykker

Kryds er et af de mest farefulde steder, og der sker alvorlige ulykker der, især ved højresving. Ved cirka halvdelen af ulykkerne er det en cyklist eller knallertkører på vogntogets højre side, som bliver ramt, når vogntoget svinger til højre. Nogle af ulykkerne sker i lysregulerede kryds med cykelsti, hvor vogntoget svinger for grønt lys efter at have holdt for rødt sammen med cyklisten eller knallertkøreren. Kun en lille del af cyklisterne, der bliver kørt ned, er hurtige eller aggressive cyklister. En del vogntog svinger med så høj hastighed, at chaufføren ikke får set sig godt nok for efter cyklister.

Hver femte ulykke sker ved, at krydsende biler kører ind i cyklister. Tit skyldes det, at føreren af vogntoget ikke har overholdt sin vigepligt.

En mindre del af ulykkerne sker, fordi en bil kører ind i vogntoget bagfra, fordi vogntoget sætter hastigheden ned eller stopper.

Enkelte ulykker sker, fordi fodgængere krydser den kørebane, som vogntoget svinger ind på.

Kendskab til risikoforhold

Cyklister er tit ved din lastbils højre forreste hjørne, når du begynder at svinge. Derfor er det vigtigt, at du orienterer dig ekstra godt. Sving ikke med for høj hastighed, da der er risiko for, at du overser især cyklister. Husk at overholde din vigepligt, hvis du svinger.

Du skal være opmærksom på:

  • Om du fejlbedømmer påhængskøretøjets bane, da den går tættere på vejkanten eller fortovet end lastbilen. Hvis det sker, vil påhængskøretøjet komme ind over fortov eller ud over vejkant og kan dermed ramme andre trafikanter som cyklister eller knallertkørere.
  • At andre kan tro, at du svinger til venstre, hvis du inden et højresving trækker helt til venstre i kørebanen for at få påhængskøretøjet rundt om hjørnet. De kan derfor finde på at overhale indenom. Brug blinklyset, så det er tydeligt, at du er ved at svinge til højre.
  • At modkørende kan blive ramt, hvis du trækker ud mod midten af vejen for at komme rundt i højresvinget.
  • At et skarpt højresving kan få en del af dit vogntog til at svinge til venstre, og det kan være farligt for dem, der vil overhale.
  • At for høj hastighed, både før og mens du svinger, gør, at du ikke kan nå at orientere dig ordentligt.
  • Tjek, inden du svinger, om der kommer cyklister eller knallerter bagfra på din højre side.
  • Husk, at grønt lys ikke er tegn på fri bane til at svinge. Du skal stadig orientere dig, selvom der er grønt lys.
  • Du kan komme til at fejlbedømme hastigheden på krydsende færdsel og afstanden til krydset.
  • Hold øje med cyklister, knallertkørere og fodgængere, der går ud i krydset, efter at der har været grønt lys i noget tid.
  • Forkert bedømmelse af, hvor meget plads du har til at manøvrere på i forhold til den modkørende trafik og den trafik, der kommer bagfra. Det er især en risiko, hvis lastbilen har et stort overhæng bagtil, og hvis du svinger ind på en smal vej.
  • Hvis du svinger med for høj hastighed, så lastbilen kommer over i den modkørendes vognbane på den vej, du svinger ind på. Du kan også miste herredømmet, hvis lasten flytter sig. Det kan især ske, hvis du fx kører med halvfulde tanke, betonkanon eller ophængte dyrekroppe.
  • Hvis du ikke får orienteret dig ordentligt og overser krydsende fodgængere på den vej, du svinger ind på.
  • Hvis du svinger, mens du bakker, fra en mindre befærdet vej til en mere befærdet vej.
  • Hvis lastbilen har et stort udhæng, er der risiko for, at du kan ramme andre trafikanter, der overhaler.

Orienterings- og manøvrefærdigheder: Sådan orienterer du dig

Inden du svinger, skal du være opmærksom på flere ting:

  • Orientér dig, på samme måde som når du skal svinge til højre.
  • Når du skal svinge til højre, så vær især opmærksom på cyklister eller knallertkørere, der holder ved stoplinjen på højre side af lastbilen.
  • Cyklister og knallertkørere, der kommer bagfra på højre side af lastbilen – enten på kørebanen eller på cykelstien.
  • Cyklister, knallertkørere eller fodgængere, der kommer ud i det lysregulerede kryds, efter at der har været grønt et stykke tid.
  • Fodgængere, der er ved at krydse kørebanen på den vej, du svinger ind på.
  • Bilister, der kommer bagfra, og som ikke sætter hastigheden ned, før de svinger.
  • Hvis der er dobbeltrettet cykelsti i krydset, hvor cyklister og knallertkørere kan komme fra begge retninger.
  • Nedsat vejgreb, hvis der fx er regn eller sne, eller hvis belægningen er glat (fx brosten).
  • Trafikanter fra venstre side i krydset, der kan have svært ved at orientere sig.
  • Køretøjer, der kan have højere hastighed, end du lige skulle tro, fx elcykler.
  • Cyklister eller knallertkørere, der kommer bagfra, og som kan være skjult i den blinde vinkel bagud til højre.
  • Tegn på cyklister og knallertkørere, der kører over for rødt cyklistlys, eller som overser grøn højrepil eller grønt lys for biler og motorcykler, hvor de selv skulle være standset.
  • Tegn på modkørende, der svinger til venstre uden at holde tilbage.
  • Gående på vej ud i fodgængerfelt eller børn, der står ved hjørner af krydset.
  • Hvis vejbanen er blokeret, fx af et køretøj lige efter krydset.

Sådan gør du:

Når du kører frem mod krydset, så se efter, om der er almindelig cykelsti eller dobbeltrettet cykelsti, og om cykelstien stopper før der, hvor du skal svinge. Se efter, hvor cyklister og knallerter er i forhold til dit vogntog.

Brug spejle, og drej hovedet, så du kan tjekke, om der gemmer sig cyklister eller knallertkørere i de blinde vinkler, inden du svinger til højre.

Vurdér, om det er sikkert at overhale cyklister eller knallerter, inden du trækker ind for at svinge, eller om du skal blive bag dem.

Ved krydset bør du kigge til begge sider flere gange. Det gælder også, selvom der er hajtænder eller stoplinje. Se også, om de kørende fra venstre side i krydset overholder deres vigepligt, hvis de har det.

Vurdér, om der er langt nok ned til næste trafikant, så han/hun ikke skal sætte farten ned, fordi du svinger. Kig også for at sikre, at der er nok plads i den nye vognbane til, at du kan være der. Hvis vognbanen er blokeret af noget, så planlæg dit sving efter det.

Læg mærke til, om der kommer nogle kørende fra venstre side i krydset, og om de overholder deres vigepligt.

Se efter modkørende, der vil svinge til venstre i krydset, og vurdér, om de vil holde tilbage.

Brug spejlene til at orientere dig bagud, og tjek de blinde vinkler for cyklister og knallertkørere, der kan komme bagfra og på højre side af lastbilen.

Hold øje med fodgængere, der er på vej ud i fodgængerfeltet eller over kørebanen, hvor du skal dreje hen.

Kryds med cykelsti og cykelfelt

Brug spejlene til at orientere dig bagud, og tjek de blinde vinkler for cyklister og knallertkørere. Se også efter, om der er modkørende cyklister eller knallertkørere, hvis det er en cykelsti, hvor man må køre begge veje.

Når du svinger, så sikr dig, at du kan gøre det, uden at cyklister og knallerter bliver tvunget til at sætte hastigheden ned eller standse.

Kryds ved signalregulering

Hold øje med lyskurven og eventuelle pilsignaler, der viser, hvornår du må køre.

Når der bliver grønt for højresving, så se også efter færdslen i krydset og især gående, der kan være på vej over kørebanen. Læg mærke til, om cyklister og knallertkørere standser for rødt på cykelstien, før du svinger.

Læg mærke til, om de modkørende, der vil svinge til venstre i krydset, vil holde tilbage – de kan finde på at svinge uden at holde tilbage. Hold også øje med, om der kommer nogen kørende fra højre, der vil vende i krydset.

Når du får grønt lys eller grøn pil, skal du se, om cyklister og knallertkørere standser for rødt cykelsignal på cykelstien, før du svinger.

Sådan gør du:

Blink i god tid, inden du skal dreje.

Når du kører frem mod krydset, hvor du skal svinge til højre, skal du orientere dig grundigt gennem ruder og i spejle og bruge kamera, sensor eller lignende, hvis du har det. Hold især øje med cyklister og knallerter.

Placér dig i vognbanen længst til højre eller i den korrekte vognbane, hvis der er flere. Kør ind bag cyklister og knallertkørere, hvis det ikke er muligt at overhale dem forsvarligt, inden du skal svinge. Kør så tæt på kørebanekanten (eller kantlinjen) eller kantstenen, som du kan, så du forhindrer cyklister og knallertkørere i at køre frem på højre side af bilen.

Tilpas din hastighed, så den passer til forholdene.

Når du holder for rødt, holder du stadig øje med, hvor de er, og om der kommer flere.

Når det bliver grønt, skal du fortsat orientere dig, og vurdere, om der er plads nok til at svinge på. Hvis du har behov for at overskride vejmidten, så tag hensyn til de øvrige trafikanter.

Brug venstre spejl til at holde øje med hastighed, afstand og hensigt fra trafikanter bag dig. Se efter krydsende fodgængere og modkørende på den vej, du vil svinge ind på.

Hold tilbage for cyklister og knallertkørere, der skal fortsætte ligeud i krydset. Det gælder også for modkørende cyklister og knallertkørere, hvis der er en dobbeltrettet cykelsti.

Har du brug for først at trække til venstre på vejen, skal du gøre det i god afstand til vejen, du skal dreje ned ad, og samtidig blinke til højre med blinklyset, så de andre trafikanter kan se, hvad du er i færd med at gøre.

Kør med lav hastighed, og stands evt., før du krydser cyklisternes bane, så du kan orientere dig endnu en gang, inden du svinger.

Sluk blinklyset, så snart du har drejet.

Tilpas hastigheden og din placering efter færdslen på den vej, du er drejet ind på.

Du skal kunne svinge, både når du kører forlæns, og når du kører baglæns.

Venstresving i kryds (mindre veje)

Kendskab til ulykker

Ved venstresving kan der også ske ulykker. En meget stor del af ulykkerne sker, fordi vogntoget kører ind i krydsende færdsel. Her er det i de fleste tilfælde vogntoget, der har den ubetingede vigepligt. Det er mest biler, der er impliceret, men det kan også være tohjulede trafikanter som fx cyklister og knallertkørere. Mange ulykker sker, fordi vogntoget svinger til venstre ind foran en modkørende, der skal ligeud i krydset. Enkelte ulykker sker, hvis en bil kører ind i vogntoget bagfra. Det sker ofte, når vogntoget bremser.

Kendskab til risikoforhold

Når du kører med stort overhæng, er der større risiko for at påkøre en, der overhaler.

Du skal især være opmærksom på:

  • Dit vogntogs længde, da du kan komme til at blokere for krydsende eller modkørende færdsel i kryds, hvis du kører for tidligt ud i krydset eller svinger for tidligt ud af krydset.
  • At dit påhængskøretøj er længere til venstre end selve lastbilen, og der derfor er fare for, at du kan køre ind i andre trafikanter – ofte krydsende færdsel fra venstre side – eller ramme forhindringer som fx heller i midten af vejen.
  • Hvis du kører i en lastbil med stort overhæng, er der en større risiko for at påkøre trafikanter, der overhaler dig.
  • Hvis du kører med for høj hastighed, både før og mens du svinger, kan du have svært ved at orientere dig og ved at styre vogntoget sikkert. Hold derfor øje med hastigheden, og kør efter forholdene.
  • Hvis du glemmer at blinke til venstre, inden du svinger. Når du blinker, ved dem, der kører bag dig, hvad du vil gøre.
  • At du glemmer at orientere dig, hvis du kører bag en anden trafikant, der også skal svinge.
  • At du fejlbedømmer, hvor hurtigt de andre trafikanter kører – både dem, der kører på den vej, du svinger ind på, og dem, der kører imod dig.
  • At du forventer, at de andre trafikanter overholder deres vigepligt eller respekterer lyset.
  • At du fokuserer på de modkørende, så du kommer til at overse andre ting i trafikken.
  • Hvis du bliver utålmodig, fordi der hele tiden kommer modkørende, som du skal holde tilbage for.
  • Hvis du svinger, inden du har set dig ordentligt for, fordi du ikke bryder dig om at holde i midten af et større kryds, eller fordi du er bange for at holde i vejen, når lyset skifter.
  • Hvis du kun holder øje med lyset, og du så overser modkørende, fordi du tror, at grønt lys automatisk betyder fri bane til at svinge.
  • Du kan overse krydsende fodgængere ved udkørslen af krydset.
  • Du kan overse bagfrakommende cyklister og knallertkørere på dobbeltrettet cykelsti ved udkørsel af krydset.

Orienteringsfærdigheder: Sådan orienterer du dig

Inden du svinger, skal du være opmærksom på flere ting:

  • Bagvedkommende på venstre side af bilen.
  • Om der er dobbeltrettet cykelsti på den tværgående vej i krydset.
  • Om der er nedsat vejgreb på grund af belægningen (fx grus eller brosten) eller føret (fx sne).
  • Kørende fra venstre side i krydset, der har svært ved at orientere sig.
  • Kørende fra venstre side, der kan køre hurtigere, end du umiddelbart tror (fx elcykler).
  • Køretøjer, der fylder mindre og derfor let bliver overset, når de er sammen med større køretøjer.
  • Modkørende, der skal ligeud i krydset, og som kan være helt eller delvist skjult af modkørende, der holder i midten af krydset og venter på at svinge til venstre.
  • Cyklister og knallertkørere på dobbeltrettet cykelsti fra venstre ved udkørsel af krydset.
  • Fodgængere, der krydser kørebanen eller er på vej ud i fodgængerfelt ved udkørsel af krydset.
  • Børn på hjørnerne ved udkørsel af krydset.

Når du kører frem mod krydset, skal du se efter, om der kommer nogen på venstre side af lastbilen.

Ved krydset bør du kigge til begge sider flere gange. Det gælder også, selvom der er hajtænder eller stoplinje. Se også, om de kørende fra venstre og højre side i krydset overholder deres vigepligt, hvis de har det.

Sikr dig, at du kan svinge eller køre frem til svingbanen i midten af krydset, uden at de andre trafikanter bliver tvunget til at sætte hastigheden ned eller standse.

Se til venstre i krydset for at sikre, at der er nok plads i den nye vognbane til, at du kan være der. Hvis vognbanen er blokeret af noget, så planlæg dit sving efter det.

Vurdér, om de andre trafikanter overholder deres vigepligt.

Se efter cyklister og knallertkørere på cykelstien til venstre i krydset.

Se efter gående i fodgængerfeltet og på kørebanen.

Kryds med signalregulering

Hold øje med lyskurven og eventuelle pilsignaler, når du er standset for rødt.

Når der er grønt, kører du langsomt ud i krydset, mens du orienterer dig både til siderne, fremad og bagud. Vær især opmærksom på gående, der endnu er på kørebanen, eller som vil over, selvom lyset er skiftet til rødt.

Vurdér, om de andre modkørende holder tilbage, og når krydset er frit, kan du svinge.

Manøvrefærdigheder: Sådan gør du

Når du skal svinge til venstre, bør du gøre sådan:

Blink i god tid, inden du skal dreje.

Placér dig længst til venstre i vognbanen, så du viser de modkørende trafikanter, der også skal svinge til venstre, hvad du vil gøre. Hvis der er en svingbane, skal du bruge den.

Tilpas hastigheden, så du stadig kan nå at orientere dig og overholde din vigepligt.

Kør frem til midten af krydset, og hold tilbage for modkørende trafik og fodgængere. Hold også tilbage for cyklister og knallerter, hvis de kører ud i krydset. Vis ved din placering i krydset, at du vil svinge til venstre.

Vent med at svinge, hvis dit udsyn er dækket af modkørende, der også skal svinge til venstre. Så snart der er fri bane, skal du svinge.

Placér dig i højre side af den kørebane, du svinger ind på. Hvis der er flere baner, så vælg den, der passer til, hvor du skal hen, og så du generer den øvrige trafik mindst muligt.

Sluk blinklyset, når du er færdig med at svinge, og sæt hastigheden op, så den passer til forholdene.

Kryds, hvor man selv har ubetinget vigepligt

Hvis det er et kryds, hvor du har ubetinget vigepligt, så bliv holdende ved hajtænderne eller stoplinjen, eller hvor der er godt overblik. Vent med at køre ud, til der er nok plads til, at du kan komme ud. Hvis der er venteplads i midten af vejen, skal du stadig vente på, at der er plads nok i trafikken mod venstre, til du kan køre over.

Kryds med højrevigepligt

Hvis det er et kryds med højrevigepligt, skal du blive holdende, indtil du kan køre ud uden at blokere for de andre trafikanter. Vent med at køre ud, til der er plads nok både i den modkørende færdsel og i den færdsel, der kommer fra højre.

Kryds, hvor tværgående færdsel har ubetinget vigepligt, samt T-kryds ved svingning ind på sidevej Hvis det er et kryds, hvor tværgående færdsel har ubetinget vigepligt, og hvis du kører i et T-kryds, hvor du svinger ind på en sidevej, skal du køre langsomt frem til midten af krydset og vente, til der er plads nok til, at du kan svinge til venstre uden at genere trafikken.

Kryds, hvor svingningen foretages fra midten af en vej uden svingbane og uden midterrabat Hvis det er et kryds, hvor du skal svinge fra midten af en vej, og der ikke er svingbane eller midterrabat, skal du forsøge at undgå at dreje forhjulene til venstre, før du begynder at svinge.

T-kryds med svingning fra sidevej

Hvis det er et T-kryds, hvor du svinger fra en sidevej, skal du blive holdende der, hvor vejene skærer over hinanden, eller ved hajtænder, hvis der er det, og der er god oversigt. Vent, til der er tilstrækkelig plads til at svinge til venstre. Det gælder også, hvis T-krydset har højrevigepligt, fordi andre trafikanter ofte kører, som om dem, der kommer fra sidevejen, har ubetinget vigepligt.

Kryds med signalregulering

Hvis det er et kryds med signalregulering, så orientér dig grundigt om modkørende trafik, og stands evt. i midten af krydset, eller når svingbanen slutter. Hvis der holder andre foran dig, der også skal svinge, så kør op til dem, hvis du mener, at du kan nå at køre med over, mens lyset stadig er grønt. Husk at se efter fodgængere eller andre trafikanter, der er på vej over for rødt lys.

Indholdsfortegnelse