Den nemme teoribog
Der kan være særlige ting, der øger risikoen for, at der kan opstå fare og evt. ske ulykker. Det kan være, hvis du kører for hurtigt, indtager alkohol eller bevidsthedspåvirkende stoffer eller ikke bruger sikkerhedssele. Hvis du lærer at styre uden om dem, vil du køre langt mere sikkert i trafikken.
Alkohol er skyld i hvert sjette dødsfald i trafikken og mange kvæstede. Hvis du kører, når du har drukket, har du en større risiko for at blive involveret i ulykker. Hvis du samtidig er under 24 år, har du 10 gange større risiko, end hvis du er over 50 år, da du ikke har så stor køreerfaring, som hvis du har kørt i mange år. Mange af dem, der bliver taget for spirituskørsel, er mænd.
Din promille vil stadig stige, 30-90 minutter efter at du har drukket den sidste genstand. Hvor hurtigt din krop nedbryder alkohol, kan være meget forskelligt, fordi det afhænger af dit køn, hvor meget du vejer, hvad du har spist, din levers forbrændingsevne, muskelmasse osv. Som tommelfingerregel bruger du 1½-2 timer på at forbrænde en genstand, hvis du vejer 60 kg. En genstand svarer til 1 øl (33 cl), 1 glas vin (12 cl), 1 glas hedvin (8 cl), 1 glas spiritus (4 cl). Du kan ikke gøre noget, der øger forbrændingen af alkohol. Hverken søvn, fysisk aktivitet, kaffe eller andet kan påvirke forbrændingen.
Det kan være svært at vurdere sin egen promille, og hvis du fx har drukket en del aftenen før, kan din promille godt være for høj, hvis du vil køre dagen efter.
En promille på 0,5-0,8 øger risikoen for ulykker med op til 10 gange.
En promille på 0,8-1,2 øger risikoen for ulykker med op til 30 gange.
En promille på over 1,2 øger risikoen for ulykker med op til 200 gange.
Hvis du har drukket, bør du ikke køre – heller ikke selvom andre mener, at du kan eller bør. Hvis du ser andre, der vil køre, når de har drukket, bør du skride ind og forhindre dem i at køre.
Hvis du bliver standset af politiet, har de forskellige redskaber til at undersøge din promille.
Det er strafbart at køre med over 0,5 promille i blodet eller over 0,25 mg pr. liter udåndingsluft. Hvis du har en promille på 0,5-1,2, får du en bøde og evt. et kørselsforbud, hvis du kun har haft kørekort i mindre end tre år. Hvis du har en promille over 1,2, får du frakendt kørekortet ubetinget. Hvis din promille er over 2,0, får du frakendt kørekortet ubetinget i tre år, og derudover får du en fængselsstraf, en stor bøde, og bilen bliver konfiskeret. Derudover skal du gennemføre et ANT-kursus, hvis du bliver taget for spirituskørsel.
Der findes flere typer stoffer, der påvirker din evne til at køre lastbil. Det er stoffer, der øger dit aktivitetsniveau og fx tager trætheden, eller det kan være stoffer, der virker sløvende. Stoffer, der virker opkvikkende, er fx amfetamin (speed), kokain, ecstasy og andre designerdrugs. Sløvende stoffer kan fx være cannabis (hash, marihuana, pot), heroin, morfin, metadon, stærk smertestillende medicin, sove- og nervemedicin som fx stesolid, GHB (fantasy), lsd og visse designerdrugs samt svampe og kaktus.
Hvis du indtager stoffer, kan du øge risikoen for at være involveret i en ulykke op til 30 gange. Hvis du kombinerer stoffer og alkohol er det op til 300 gange.
Hvis du har taget stoffer, bør du ikke køre – heller ikke selvom andre mener, at du kan eller bør. Hvis du ser andre, der vil køre, når de har taget stoffer, bør du skride ind og forhindre dem i at køre.
For høj hastighed indgår i op til 50 % af alle ulykker, hvor personer kommer til skade. Hvis du kører med mere end 30 km/t., og du øger hastigheden med 10 %, så øger du samtidig risikoen for en dødsulykke med op til 45 %. Jo højere hastighed, des større risiko for, at du bliver involveret i en ulykke. Der er flere ulykker på grund af høj hastighed i landområder end i byer.
Hvis du overholder hastighedsgrænserne og kører efter forholdene, kan du være med til at nedsætte risikoen for ulykker.
Bremselængden bliver længere, jo hurtigere du kører. Bremselængden ved fx 60 km/t. er fire gange så lang, som hvis du kører 30 km/t. Hvis to biler kører hhv. 50 km/t. og 60 km/t., og de begge bremser, vil bilen, der kørte 60 km/t., køre 44 km/t., når den anden bil standser.
Hvis du rammer en fodgænger med 65 km/t., vil 2 ud af 10 fodgængere dø. Hvis du rammer med 75 km/t., vil 4 ud af 10 dø, og hvis du rammer med 90 km/t., vil 8 ud af 10 dø. Jo højere hastighed, du rammer med, des mere alvorlig bliver ulykken.
Du skal derfor altid holde hastighedsgrænserne. Kører du mere, end det er tilladt på en strækning, kan du blive straffet. Hvis du kører med særlig høj hastighed, kan du miste dit kørekort.
Hvis du overskrider hastighedsgrænsen med mere end 30 %, giver det et klip i kørekortet.
Hvis du overskrider hastighedsgrænsen med mere end 60 %, eller hvis du kører 160 km/t. på motorvej, vil du få betinget frakendelse af dit kørekort.
Hvis du kører 200 km/t. eller derover eller overskrider de tilladte hastigheder med mere end 100 %, så får du frakendt kørekortet ubetinget.
Det er vigtigt, at du kører med sikkerhedssele. Hvis du ikke har sikkerhedssele på, vil risikoen for at blive dræbt i en ulykke være 5-10 gange højere, fordi du kan blive kastet ud af bilen.
Hvis du fx vejer 75 kg og kører ind i en mur med 50 km/t., skal du kunne modstå et tryk på 1,5 tons, hvis du skal blive siddende i lastbilen. Selv ved hastigheder helt ned til 10 km/t. kan du ikke undgå at ryge fremad, hvis du ikke har sele på. Sikkerhedsselen øger altså chancen for at overleve en ulykke. Selvom mange ulykker sker ved lav hastighed, har sikkerhedsselen stor effekt, og den kan være forskel på, om du kommer alvorligt til skade, eller om du slipper uskadt.
Har din lastbil airbag, så kan den være livsfarlig, hvis den udløses, og du ikke har sikkerhedssele på.
Det er dit ansvar at følge færdselsloven, tage nødvendige forholdsregler og tage hensyn til andre, så du kører sikkert i trafikken. Hvis du følger det om, hvordan du opfører dig i trafikken, du læste om i kapitlet ”Trafikadfærd”, kan du være med til at nedsætte risikoen for ulykker i trafikken.
Uopmærksomhed er årsagen til ca. en tredjedel af de ulykker, der sker.
Cirka en tredjedel af tiden laver chauffører noget, der kan distrahere kørslen. I to ud af tre tilfælde er det, der gør chaufføren uopmærksom, noget, der findes inde i bilen. Det er ofte noget, som chaufføren selv har indflydelse på og derfor kan undgå.
Det er tit manglende opmærksomhed, fejlopfattelser eller fejlbedømmelser, der spiller en væsentlig rolle ved de fleste færdselsuheld.
Du kører mere sikkert, hvis du kender dine egne begrænsninger, og hvis du vurderer ting i trafikken med en smule skepsis.
Du kører sikkert, hvis du er bevidst om dine egne begrænsninger og tager hensyn til dem, når du kører, ved fx at have ekstra plads, når du skal svinge eller bakke.
Hvis du laver noget, der tager din opmærksomhed væk fra kørslen, bliver du distraheret.
Det kan typisk være ting som at lede efter noget i handskerummet, læse kort, spise og drikke eller at tale med en anden passager, der afleder førerens opmærksomhed. Det kan også være anlæg (radio/cd/dvd), GPS eller telefon, der kan distrahere dig. Det gør ikke noget, at de er i bilen, men det er, hvis du betjener dem, mens du kører, at det kan være farligt. Brug det kun, når bilen holder stille, eller lad en medpassager bruge det.
Andre passagerer, støjende børn eller dyr kan også virke distraherende.
Hvis du er uligevægtig, fordi du er stærkt ophidset, i sorg, bekymret eller lignende, vil din opmærksomhed være nedsat væsentligt.
Hold hele tiden øje med trafikken foran dig, til siderne og bagud, og forsøg at være forudsigende i forhold til, hvordan trafikken vil udvikle sig de næste sekunder.
Lad være med at lave noget, der kan tage din opmærksomhed fra trafikken. Hvis du har brug for at gøre det, så hold ind til siden.
Vær tilbageholdende og hjælp andre trafikanter – også selvom de laver fejl.
Hjælp andre trafikanter, der har svært ved at finde vej, ved fx at skifte vognbane eller ændre din placering i eller ved et kryds – også selvom det er dem, der burde tage hensyn til dig.
Giv god plads til store køretøjer og vogntog, der skal lave manøvrer, der kræver plads, som fx svingning, baglænskørsel og lignende – også selvom det er dem, der burde tage hensyn til dig.
Hold ekstra god afstand til dem, der kører foran, hvis de virker usikre eller urutinerede.
Kør med passende lav hastighed ved vejarbejde – især der, hvor vejarbejderne opholder sig på vejen eller i umiddelbar nærhed af den. Og hold god afstand til dem, når du kører forbi.
Hold vejen åben for køretøjer med udrykning. Vurdér hver situation i forhold til, hvordan det er bedst det pågældende sted.
Lad være med at give signal med hverken lys eller lyd til andre trafikanter, der fx er langsomme til at komme i gang ved et lysreguleret kryds.
Lad være med at give signal med hverken lys eller lyd til andre trafikanter, der trækker ind foran dig og derfor nedsætter sikkerhedsafstanden – medmindre det er for at forebygge en farlig situation.
Lad være med at bruge ukvemsord eller udtryk eller fagter over for andre trafikanter.
Forsøg at være forudseende, og vær klar til fx at flytte foden til bremsen, hvis der skulle opstå en farlig eller uoverskuelig situation.
Vær ærlig, når du vurderer dine egne stærke og svage sider, da det kan hjælpe dig med at tage hensyn til det, når du kører.
Tilpas din kørsel i forhold til bilens konstruktion, udstyr, vedligeholdelsesstand, belæsning og vejen og vejret.
Tag ansvar, og brug de nødvendige forholdsregler, når du kører, så det passer med dine kørselskompetencer.
Hvis du er påvirket af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, stoffer eller lignende, bør du ikke køre.